Fag­te­san­ge

Fagtesange er appen der hjælper barnet og den voksne til at øve sange med fagter.

Sådan kan du bruge Fagtesangbogen 

 

Fagtesangbogen er en app med hjælper barnet og den voksne til at lære og øve børnesange med tilhørende fagter. Musikken er professionelt indspillet og der synges i et langsommere tempo, så barnet kan nå at høre ordene. Der er mulighed for at optage sig selv imens man synger og laver fagter. Sangene kan efterfølgende ses i Fagtografen og derfra sendes til venner og familie via mail, facebook eller youtube.

Fagtesangbogen indeholder en længere række danske børnesange med tilhørende fagter, som synges tydeligt og i et langsommere tempo. Appen er med til at styrke barnets lydskelnen, intonation, ordforråd, udtale og sætningsdannelse. Det er også en nem og god måde for de mindste at deltage i sange med fagterne, når man endnu ikke kan udtale alle ord. I og med at man kan se sig selv synge og indspille en video, der kan sendes til venner og familie, fanger denne funktion hurtig børnene og gør sangene mere personlige.

Måder du kan arbejde med fagtesangbogen er

  • lær sangene sammen med barnet, og syng gerne dagligt (med eller uden appen)
  • snak om de ord og fagter I anvender
  • lav tegninger eller find billeder der passer til sangene
  • syng både hurtigt og langsomt - dette træner barnet i dets talehastighed
  • find selv instrumenter eller andre genstande og spil til sangene
  • nogle af sangene kan også anvende til diverse sanglege, når først teksten er lært

At synge flere gange dagligt udvikler barnets sprog og fagterne hjælper barnet til at udvikle sin motorik.

Appen er velegnet til børn i alderen 0-5 år og kan være et godt supplement til forældre og pædagoger, når der skal synges og øves sange med fagter.

Om appen

Producent: Claus Marcuslund

iPhone, iPad og Android.