Snuderik

Snuderik kan være med til at træne mange sproglige områder bl.a. ordforråd, samtale og fortælling samt hukommelse.

Sådan kan du bruge Snuderik 

Snuderik er en app hvor man hører historien om ræven Snuderik, som er ude at lede efter sin gode ven Snip. Undervejs i historien møder man forskellige dyr og personer og hører en klassisk børnesang om dem. Hvis man trykker på de forskellige ting/dyr i historien bevæger de sig og laver en lyd. Historien er lavet med enkle flotte tegninger som er lidt animerede.

Man kan også vælge kun at høre sangene.

Sangene synges med flere stemmer og der bliver brugt fagter.

Det er oplagt at høre historien fra ende til anden, samt høre sangene undervejs.

Appen kan desuden benyttes til dialogisk læsning.

Historien indbyder til samtale omkring de forskellige sange og figurer i historien.

Barnet kan genfortælle historien, eller fortælle ud fra billederne og sangene.

Appen er med til at træne mange sproglige områder bl.a. ordforråd, samtale og fortælling samt hukommelse.

Appen kan benyttes til børn fra 1½ -5 år.

 

Om appen

Produceret af Tine Bjornboe.

Appen kan anvendes til iPhone og iPad.

  • Vurdering af appen
    Læring  +++ 
    Indholdskvalitet  +++ 
    Brugervenlighed  +++++ 
    Genbrugelighed  +                                                          

     

    Læs om vurderingskriterierne

  • Anmeldt af

    Henriette Lindhardt

    26.01.2017