Bits­bo­ard

Med denne app kan du lave dine egne spil, så du og barnet kan arbejde med udtalen.

Sådan bruger du Bitsboard

Med denne app er det muligt at lave dine egne spil, som kan hjælp dig med lige de udfordringer du står med. Du kan eksempelvis lave:

  • en mappe med ord der eksempelvis starter med [k], [g], [d], [t], [s], [a], [i] eller [u]. 
  • en mappe med lyde der rimer.
  • en mappe med vrøvleord.

Når du laver et spil kan det være en god ide at have barnet med og bruge barnets ideer. Undervejs kan du guide og vejlede, så det bliver et samarbejde.

  • Sæt god tid af, så barnet kan være med og du har tid til at give den vejledning undervejs, som barnet viser behov for.
  • Et godt sted at inddrage barnet kan være i udvælgelsen af billeder eller I at tage billederne selv.
    • Tal med barnet om hvilke billeder i leder efter. I kan eksempelvis aftale at I leder efter ting, der starter med [t]?
    • Undersøg sammen om genstanden passer med det I leder efter. Starter genstanden med den rette lyd?  

 

  • Lav dit eget spil

    Du kan bruge denne vejledning til at lave dit eget spil:

    • Først skal du klikke på tandhjulet i øverste højre hjørne. På det billede du nu ser, er der i venstre side kommet en række valgmuligheder frem. Du skal vælge den der hedder "boards".
    • Nu skal du klikke på + tegnet i den øverste linje og derefter vælge "create new board".
    • På den side der kommer frem kan du give jeres "board" et navn.
    • For at tilføje billeder skal du trykke på det store +.
    • Der kommer en ny side frem.
    • Du kan nu tilføje et billede, ved at trykke på "add media". Du har nu mulighed for at gøre det ved selv at tage et billede eller ved at søge på Bitsboard, google m.fl.
    • Nedenunder skriver du hvad der skal siges til billedet. Her er et ord eller lyd nok.
    • Det du har skrevet, indtaler du ved at trykke på den røde prik.
    • Hvis du har lyst kan du også lave en lille beskrivelse nederst.
    • Til sidst trykker du på "done" i øverste venstre hjørne. Nu er billede og lyd bliver gemt i boardet.
    • Du fortsætter med at tilføje billeder og lyd ved at trykke på det lille + i den øverste linie.
      Og derefter gør du igen som beskrevet foroven. 
    • Når boardet er fyldt med de billeder du kunne tænke dig, trykker du på fluebenet og boardet er gemt.
    • Du kan nu vælge dit eget board og spille et af de mange spil, der er i appen. 

     

     

Om appen

Med Bitsboard har du mange muligheder for at lege med udtale og på samme tid styrke den. I appen er der allerede når du åbner appen, en del færdige spil. De fleste er dog på engelsk. Det vil derfor være vigtigt enten at ændre udtalen i spillet. Hvordan du gør det, kan du se foroven. Der er i Bitsboard Pro udgaven desuden adgang til en række spil lavet af andre brugere af appen. Du vil her kunne finde spil lavet på dansk. Pro udgaven giver også mulighed for at du kan dele dine spil direkte med en eller flere andre. Ligesom du vil have mulighed for at modtage spil fra andre. 

 

Appen er produceret af GrasshopperApps.com. Appen kan bruges til iPad og iPhone.