Ti­ny­Tap

Her har I mulighed for at lave jeres eget spil med præcis det I har brug for.

Sådan bruger du TinyTap


TinyTap giver dig mulighed for at lave dit eget spil, som kan være med til at støtte arbejdet med lige præcis den udfordring I oplever. 

  • Når du vil arbejde med at styrke dit barns udtale, kan du lave spil med:
    • [k], [g], [l], [f], [a], [e], [å] og andre lyde 
      • I disse spil, vil det være en god ide, maks at arbejde med 2-4 lyde på engang alt efter barnets niveau. Når barnet bliver mere sikker, kan du sætte antallet af lyde op.
      • Du kan med fordel sætte lydene sammen efter hvor i munden de laves. Prøv at sige lydene for dig selv og mærk efter, om du mærker at tungen er fremme i munden eller den er tilbage i munden? Sammensæt eksempelvis et spil med [t] og [d], samt et spil med [g] og [k]. De første lyde er fremme i munden, mens de sidste er tilbage i munden. Når barnet kan sige og genkende de to sæt lyde hver for sig, så kan du prøve at sætte dem sammen i et spil.
    • Ord.
      • Det kan være ord, der starter med [r], som eksempelvis rød, rose, ryg, rude, rytter og ræv. Opgaven kan laves med et ord "rød" eller en sætning "bolden er rød". Du vil kunne arbejde med udtalen alene og i sætninger. De anvendte sætninger kan du huske at bruge i samtalen efter I har spillet. På den måde bliver øvelserne og den viden barnet har fra spillet overført til den daglige samtale.

Når du laver et spil, så er det altid en god ide at du inddrager barnet. Afhængig af barnets alder, evner og interesse kan du inddrage barnet på et eller flere områder. Barnet vil ofte kunne være med til at finde eller tage de billeder, som I vil bruge i spillet. Nogle børn kan også være med til at give ideer til indholdet at de sætninger, som I vil formulere til de enkelte billeder.

  • Der er flere gode grunde til at inddrage barnet mest muligt i processen:
    • En grund er at øge barnets ejerskab for spillene. Barnet skal gerne opleve, at det er sjovt at spille spillene efterfølgende. Måske oplever de det også som noget særligt han/hun har været med til at lave.
    • En anden grund er den, at der i fremstillingen af et spil, foregår en masse samspil og kommunikation, som alle børn vil have stor gavn af.

Hvis I har brug for yderligere inspiration inden du går i gang med jeres eget spil, så kan du gå på opdagelse i de allerede oprettede spil, som findes under "skyen". Her er det muligt at søge med på sprog, ord eller alder. 

Om appen


Vær kreativ med TinyTap og lav dine egne små spil og bøger.
Appen giver dig mulighed for at sætte et valgfrit billede ind, som danner fundament for resten af spillet. Herefter er der fire muligheder du kan vælge imellem for at gøre spillet interaktivt:

  • stil et spørgsmål,
  • lav puslespil,
  • indtal egen tale (historiefortælling)
  • indspil lyde.

Efter hvert færdiglavet spil, kan du vælge at dele det med venner eller på Tiny Taps markedsplads, så andre kan få glæde af jeres spil. På markedspladsen kan du også finde spil lavet af andre. Du kan søge via sprog eller aldersinddeling.

TinyTap kan anvendes fra 3 år og op.

Appen er produceret af TinyTap Ltd. Appen kan anvendes til iPad.

  • Vurdering af appen
    Læring
    Indholdskvalitet
    Brugervenlighed
    Genbrugelighed
    + + + +
    + + +                                             
    + + +
    +

    Læs om vurderingskriterierne

  • Anmeldt af

    Tina Joy Bruus Lindegaard

    Tirsdag den 20.12.2016