Børnenes tænketank

Idéer til hvordan man kan arbejde med entreprænørskabstænkning i daginstitutioner. Projekt støtte af BUPL's udviklingspulje.

Børnenes Tænketank

Med projektet “Børnenes Tænketank”, har 6 daginstitutioner i Vejle Kommune arbejdet på at udvikle metoder til hvordan entreprenørskabstænkning kan tænkes ind i den daglig pædagogisk praksis.

Målet har været at styrke det pædagogiske arbejde med dannelse i det 21. århundrede, med særligt fokus på børnenes evner til at reflektere, tænke kritisk og være kreative og samarbejdende på en inkluderende måde -  samt afprøve hvordan teknologi kan understøtte dette.

I praksis har det betydet en lang række eksperimenter og afprøvning med udgangspunkt metoderne “åbne laboratorier” og “eksperimenterende fællesskaber”.

Det bygges op om idéudvekslinger, små eksperimenterende workshops, hvor deltagerne afprøver idéer, konkret afprøvning i daglig praksis - samt brugen af “filosofiske samtaler” for børn som refleksionsredskab. Det hele styres af en gennemgående og legende fiktionsfortælling om nogle robotter der har brug for hjælp fra de deltagende børn.

Her på denne side kan I dels se et idékatalog til hvordan I selv kan arbejde med Entreprænørskabstænkning. Dels se videoklip og fotos fra de deltagende daginstitutioner, samt fra samarbejdet med Erasmus + projektet SEEDS.

En særlig tak skal lyde til BUPLs udviklingspulje, der har støtte projektet.

Deltager i projektet:

Daginstitutionen GAIA, Mælkebøtten, Skibet Børnehus, Gadkjærgaard, Paddehatten og Valhalla

Eksterne samarbejdspartnere:

VIFIN, Vejle Kommune og CUDIM, Aarhus Universitet,

Derudover har projektet samarbejdet med Erasmus + projektet SEEDS, hvor en række samarbejdspartnere og daginstitutioner fra henholdsvis Nicosia, Bremen og Palermo.

 

  • Idékatalog til inspiration

  • Lav dine egne børstebotter

    Formål: 

    At arbejde med Kreativ tænkning, samarbejde, kommunikation, realtionsdannelse.

    Hvordan er børnenes samarbejde omkring at få samlet en børstobot fungere?

    Disse kompetence er gode at have dels i børnehaven, men også i skolen, hvor børnene skal hen efter sommerferien.

    Mål: 

    Målet med opgaven er, at børnene skal få bygget en børsterobot, som de så efterfølgende kan lege med og udforske.

    Målgruppe:

    4-6 år (alt efter hvor langt de er i deres udvikling)

    Aktiviteter:

    1. Hvad er en Børstebot?

    Børstebotter er små robotter bestående af en lille motor, et batteri, et viskelæder og en ledning med krokodillenæb til at forbinde batteri og motor. Alt dette sættes på eksempelvis neglebørster eller plastikkopper med ben lavet af tusser. 

    På motoren monteres viskelæderet med det formål at bringe motoren lidt ud af balance. Den manglende balance giver en ujævnhed i motorens rotation og får på den måde robotten til at bevæge sig. 

    Neglebørsten eller plastikkoppen kan pyntes med alt fra fjern, glimmer, piberensere og hvad man ellers synes der skal til for at lave sin helt egen personlige robot.

     

    2. Opstart

    Saml alle børnene på stuen og hav alle remedierne klar som skal bruges for at lave børstobotterne. Det vil sige: 

    - motorer

    - batterier

    - ledninger med krokodillenæb

    - viskelædere

    - neglebørster og/eller plastikkopper

    (Dette kan købes som samlede sæt)

    Derudover: 

    - Sakse, tape og lim

    - Pyntemateriale: papir, tyl, glimmer, piberensere, etc.

     

    Undervejs er det en god idé at finde andet og yderligere pyntemateriale til robotterne, da det kan være med til at gøre robotterne unikke på hver deres måde.

     

    3. Forløb:

    - Start med at introducerer børnene til børstebotter. Vis eksempelvis en børstebot du som pædagog selv har lavet og hvordan den er bygget op.

     

    - Leg med børstebotten og prøv om I sammen kan finde på små lege med børstebotten, etc.

     

    - Når I er færdig med den indledende introduktion skal I igang med at lave børstebotter.

    - Start med at sætte børnene sammen to og to, så de kan hjælpe hinanden

    - Vis og hjælp børnene med at samle den tekniske del af børstebotterne

    - Slut af med at pynte robotterne. Som en del af det, gå gerne ud og led efter andet pyntemateriale.

    - Slut af med at lege med børnenes børstebotter. Find gerne på nye lege, etc.

     

  • Ozobotter og Beebots møder dyr fra zoologisk have

    Formål: 

    At udfordre børnenes innovative tilgang til en kendt leg ved hjælp af ozobotter og Beebotter. I forløbet skal der arbejdes med børnenes personlige kompetence, herunder deres evner til at finde løsninger, og om de er i stand til at arbejde i gruppesammenhæng (tilsidesætte egne behov, indgå kompromis, søge fælles løsning, tage lederskab, engagement)

    Mål: 

    Målet er at udfordre børnene til at tænke abstrakt, finde løsninger og se muligheden i at alles bidrag kan højne aktiviteten

    Målgruppe:

    4-6 år (Afhængigt af hvor de er i deres udvikling)

    Materialer:

    Digitale redskaber:

    - Ozobots

    - Beebot

    - Ipad til foto og video

     

    Analogt materiale: 

    - LEGO

    - Papir (Lange baner)

    - Tuscher

     

    Aktiviteter:

    Udgangspunktet er en idé om at lade Ozobotter og Beebots møder dyr fra en zoologisk have. Dyrene er i dette tilfælde Lego Duplo dyr. 

    Aktiviteten laves i et grupperum, hvor der var rigeligt med gulvplads:

    - Børnene skal finde sammen i grupper af 2-3 børn og samarbejde om at bygge deres bidrag

    - Børnene får udleveret LEGO Duplo klodser og dyr

    - De instrueres i at bygge en Zoo, hvor de selv må bestemme, hvilke dyr, indhegninger, bure mm der skal være med.

    - Når alle er færdige med at bygge, får hver gruppe et stykke papir i lange baner (eksempelvis 3 m x 80 cm)

    - På papiret skal børnene opstille deres zoologisk have, sådan at der er plads til at robot kan køre fra dyr til dyr eller hus til hus.

    - Med tuscher skal børnene nu tegne streger mellem dyr og bygninger, sådan at det danner en rute for ozobotterne og Beebotterne.

    - Når det er gjort udleveres ozobotter og/eller Beebots, så børnene kan prøve om de kan køre rundt mellem dyrene. Hvis ikke børnene kender robotterne i forvejen, gives her en instruktion og så prøver de derefter robotterne. 

    - Ruterne tilpasses og justeres herefter. Bl.a. ved at prøve at inddrage farvekoder, der kan få ozobotterne til at køre andre ruter, etc.

  • Det gode børneliv

    Formål: 

    Målet er at styrke det pædagogiske arbejde med dannelse i det 21. århundrede

    Her er der særligt fokus på børnenes evner til at reflektere, tænke kritisk og være kreative og samarbejdende på en inkluderende måde.

    Mål: 

    At børnene tænker selvstændigt over hvad de synes er det gode børneliv, på en måde hvor de opsøger og lytter til hvad andre synes er det gode børneliv.

    Målgruppe: 

    De ældste børn

    Aktiviteter:

    # Udgangspunkt:

    Børns dannelse og læring er en kompleks proces, der foregår i et aktivt samspil mellem barnet og dets omgivelser. Barnet skal danne sit selv og sin identitet og tillære sig mange kompetencer, viden og værdier for at blive et helt menneske, der mestrer livet. Det kan være evnen til at indgå i sociale kontekster, blande sig i samfundets udvikling og være kritisk tænkende, tage hensyn til andre, være skabende både med udgangspunkt i sig selv, men også samfundet.

    Med baggrund i ovenstående er det vigtigt for os, at vi holder det op imod en verden, hvor det digitale fylder mere og mere. Der stilles også stigende forventninger til de kompetencer børn skal have, og hvad vi som pædagoger sætter af rammer og struktur for de digitale medier. Derfor eksperimenterer vi også med, hvordan de digitale medier kan understøtte børnenes dannelse og læring. Stadig med udgangspunkt i at børnene er kreative og eksperimenterende, og at det digitale er et pædagogisk redskab i hverdagen og ikke er et emne i sig selv.

     

    # Brug af filosofiske samtaler:

    Brug filosofiske samtaler med børn som reflektionsredskab. Dette er udviklet til bedre at kunne arbejde med børns tænkning og refleksion, og det kan give en dybere forståelse for, hvordan det enkelte barn tænker, og igennem samtale give børnene en større forståelse og et sprog for den verden vi er omgivet af. 

     

    # Dekoration af en væg:

    Udgangspunktet for arbejdet med Det gode børneliv, bliver opbygningen af vægdekoration bestående af billeder. Billederne skal illustrerer forskellige elementer i forhold til hvad børnene synes er det gode liv. 

    Udvælgelsen sker over 3 runder.

     

    # Runde 1: Det enkelte barns egen opfattelse af det gode børneliv:

    Med udgangspunkt i metoden Filosofiske samtaler, start med at snakke med børnene om hvad de synes er det gode børneliv, set fra deres eget ståsted, altså hvad synes de selv. Det er vigtigt at de allerede her danner sig deres egen mening.

    Spørgsmålene kan tage udgangspunkt i følgende overvejelser:

    - Hvem er jeg?

    - Hvad er jeg interesseret i?

    - Hvad ved jeg?

    - Hvad kan jeg?

     

    Inddragelse af forældrene:

    - Skriv til forældrene og introducer temaet for dem.

    - Bed forældrene om at snakke med børnene og hvad det gode børneliv er der hjemme.

    - Bed børn og forældre udvælge 3 gode billeder af Det gode børneliv.

    - Billederne skal hænges op på væggen på børnenes stue.

     

    I daginstitutionen bruges billederne til en fælles snak med børnene om hvad de synes om billederne, om der er ting børnene er enige om eller for den sags skyld uenige, etc.



    # Runde 2: Den nærmeste verden omkring os: 

     

    I anden fase udforskes den nærmeste verden omkring jer. Tag først udgangspunkt i stuen og jereshverdag, derefter kan I spørge de andre stuer om det gode børneliv:

    - Hvad synes børnene er det gode liv her?

    - Børnene tager billeder af de ting de synes er det gode liv og billederne hænges også op på væggen.

    - Lige som i runde 1 bruges billederne til en fælles snak med børnene om hvad de synes om billederne, om der er ting børnene er enige om eller for den sags skyld uenige, etc.



    # Runde 3: Verden udenfor

     

    I tredje fase udforskes verden udenfor:

    - Det kan være at spørge voksne i børnehaven eller udenfor.

    - Det kan være at spørge bedsteforældre om, hvordan det gode børneliv var engang.

    - Det kan også være at spørge børn i andre lande. Har I ikke kontakt til en daginstitution i udlandet, kan platformen Etwinning være et sted at starter. Her samarbejder daginstitutioner på tværs af landegrænser.

    - Det kan være at undersøge hvilke rettigheder børn har. Spørg eksempelvis en politiker, børns vilkår eller lignende.

    - Det kan være at undersøge hvad FNs 17 udviklingsmål betyder for børn

     

    # 4 runde: Find på nye idéer på baggrund af det indsamlede materiale

     

    Når I er færdige med jeres væg, er det tid til at lege med de tanker og meninger I har fået undervejs:

    - Hvilke kan I godt li’?

    - Er der noget deres skal findes en løsning på?

    - Hvis stuen skulle have en fælles liste over hvad et godt børneliv er, hvad skal den så bestå af.

     

    # Runde 5: Præsenter jeres viden for andre:

    Til sidst kan det være en god idé at præsenterer jeres arbejde for andre:

     

    - For andre børn i daginstitutionen.

    - For forældrene

    - Et offentligt sted, som et bibliotek eller lignende

    - Man kan inviterer gæster.

  • Børn undersøger robotter ved at bygge dem i forskellige materialer

    Formål:

    At give børn kendskab til og forståelse af robotter, gennem undersøgelser af robotters funktionalitet og bygning af egne robotter i forskellige materialetyper.

     

    Mål:

    Styrke deres kreative kompetencer, forståelse af materialer og evne til at samarbejde.

     

    Aldersgruppe:

    Ældstegruppen

     

    Aktiviteter:

    Udgangspunktet for forløbet er at forskellige typer materiale kan ændre børnenes forståelse af hvad robotter er.

    Forløbet kan bygges op følgende typer aktiviteter:

    1. Kort indledende snak om robotter med børnene. Her er det vigtigt ikke at låse sig fast på hvad robotter er, men mere snakke om hvad børnene ved.

    2. Bygge robotter i lego:

    - Børnene bygger deres egne robotter i lego.

    - De bestemmer selv hvordan de skal se ud og hvad det eventuelt kan.

    - Robotterne behøver ikke at have funktioner, men erfaringen fra Mælkebøttens projekt var at med lego, gav børnene dem ofte funktioner. Et eksempelvis var en robot der kan gribe de mennesker der falder ud af flyvemaskiner.

    3. Lave robotter i ler, samt andet materiale:

    Samme udgangspunkt som med lego. Børnene bestemmer selv hvordan robotterne skal se ud og hvad de eventuelt kan. I dette tilfælde betød valget af ler som materiale at børnene på Mælkebøtten endte med at have mere fokus på udseende og robottens krop, arme, ben, ansig, etc, end den egentlige funktion.

    4. Introduktion til digitale robotter

    Ved at arbejde med BeeBots og BlueBots, kan man give børnene den første forståelse af at kunne programmere robotter og sætte dem til at gøre noget for en. 

    Vinklerne i arbejdet kan være mange:

    - Lære at styre dem, eksempelvis gennem labyrinter

    - Bruge dem til at tegne med ved at sætte en tus på robotten og lade den køre på et stykke papir.

    - Bygge en by til Beebotterne, snakke om hvordan de bor og lade dem “bo” på stuen

    - Finde på nye lege robotterne kan indgå i eller inddrage dem i eksisterende lege (Bukkebruse, den som flaskehalsen peger på eller andre lege)

    - Lave film med robotterne

    5. Robotdag

    Arranger en særlig robotdag hvor børnene skal have en robot med hjemmefra. Det kan være legetøj de har, men også robotstøvsugere og lignende fra husholdningen.

    Børnene viser hinanden deres robotter og dette bruges til at snakke om hvad børnene og deres familie bruger robotter til derhjemme.

    6. Udflugter og besøg:

    Undervejs kan indlægges besøg på steder hvor der bruges robotter. Eksempler kan være bogafleveringsrobotter på det lokale bibliotek, produktionsrobot på en lokal virksomhed, etc

    7. Inddragelse af forældre:

    Hvis man i forældregruppen har forældre der arbejder med robotter kan man inviterer dem til at komme og fortælle om det.

     

    Opsamling:

    Et par af erfaringerne fra Mælkebøtten er at aktiviteterne kan være med til at ændre børnenes forestilling om hvordan robotter ser ud, samt styrke samtalen om hvad robotter er. Kan de tale, har de arme, etc

  • Børn samarbejder om at lave udsmykning til en Discofest

    Formål:

    At udvikle et format for hvordan børn kan samarbejde og være kreative sammen.

     

    Mål:

    At styrke børnenes evne til at samarbejde om kreative processer og indgå i fællesskaber.

     

    Aldersgruppe:

    Ældstegruppen.

     

    Aktiviteter:

    Aktiviteterne er delt op i 3 dele:

    1. Hvad skal vi lave til discofesten. Planlægning foregår sammen med børnene, der byder ind med deres idéer. Man kan snakke om:

    - Hvad skal vi have at spise og drikke?

    - Kan vi selv lave noget af det?

    - Hvordan skal der pyntes op?

    - Hvad for noget musik skal vi danse til?

    - Er der nogen der kan en dans?

    - Hvordan plejer en discofest at være?

    - Skal vi inviterer andre med?

    - Osv


    2. Design af udsmykning på tablets, med særlig fokus på samarbejde.

    Eksempel: Design af dækkeservietter til borddækningen

    Organisering:

    - Børnene deles ind i grupper af 3 til 6 børn, der samarbejder om at tegne deres egne dækkeservietter.

    - I grupperne er der én der designer dækkeservietten og bruger tabletten, én der er  “ekspert” i app’en der bruges og hjælper designeren, én der kigger med for at lære og eventuelt 1-3, der er med for at give gode idéer.

    På den måde er der mindst én man kan spørge til råds og én der kan lære af bare at kigge med.

    Praksis:

    - Når man sidder omkring tabletten, kan gruppen enten sidde ved et bord eller på gulvet. Det sidste kan give en mere rolig proces, da alle nemmere kan se med.

    - Man kan bruge mange forskellige apps, men forslag kan bl.a. være: Drawing Pad, Painting og Pic collage.

    - Efter design runden, printes tegningen ud og børnene kan tilføje yderligere elementer ved at tegne og klistre oven tegningen.

    - Når designet er helt færdigt, lamineres den og er klar til brug.

    Opsamling:

    Efter designarbejdet, tages en fælles snak hvor man ser hinandens design og snakker om hvordan det gik, om der er andre måder man kan gøre det på, etc. 

     

    3. Afholdelse af Diskofest:

    Kan laves som aktivitet i dagtimerne på et passende tidspunkt. I den avancerede udgave, kan lave det i forbindelse med et forældrearrangement.

    - Efter discofesten, kan børnene tage dækkeservietten med hjem.

  • Luciaoptog

    Mål: 

    At bruge det årlige Luciaoptog til at introducerer børnene til at samarbejde, reseache og planlægge.

     

    Formål:

    Bl.a. at styrke  børnenes kompetencer i forhold til at være samarbejdende og kritisk.

     

    Aktivitet:

    Aktiviteterne er delt op i forberedelse, udvælgelse af roller, øvning og afvikling.

    1. Forberedelse:

    Børnene er med til at planlægge gennem undersøgelser af hvordan det plejer at være og hvordan de forskellige elementer i forbindelse med et Luciaoptog foregår, samt om der er noget børnene godt kunne tænke sig var med.

    Eksempler på aktiviteter kan være:

    - Børneinterviews: Børn interviewer andre om hvordan er det at være med – før under og efter. Det kan være andre børn der har prøvet det før eller voksne.

    Informationerne samles i en bog, der kan bruges til at fortælle andre om det efterfølgende.

    - Undersøgelse af hvad vi skal have på og hvis der er flere forslag end vi kan bruge, afstemning (og introduktion til demokrati)

    - Introduktion til det at der er traditioner man skal overholde

     

    1. Introduktion til roller og udvælgelse af hvem der skal spille hvad:

    Det kan være svært at udvælge en luciabrud uden at gøre andre ked af det. Men en af måderne kan være at arbejde sammen med børnene om udvælgelsen. Det vil sige:

    - Snakke om hvad det kræver at være Luciabrud

    - Opsætte nogle kriterier sammen med børnene

    - Få børnene til at fortælle hvorfor de gerne vil være Luciabrud.

    .

    - Inddrag børnene i valget af Luciabruden og andre roller, herunder opstille nogle kriterier, Snakke med børnene om at det er ok at være skuffet og at man godt må være glad på andres vegne. Den der vinder skal også håndtere det på en god måde.

    1. Øver rollerne og optoget
    2. Gennemførelse af selve optoget
  • En verden ifølge Bille

    Mål:

    Styrker deres kreative og kritiske kompetencer.

     

    Aldersgruppe:

    De ældste børn i børnehaven

     

    Aktiviteter:

    Udgangspunktet for projektet er at undersøge hvordan det er at være bille. Deraf navnet ”Verden ifølge Bille”. Som en del af det skal børnene både opleve biller i den virkelige verden, samarbejde om at lave en bille verden og fortælle om det til andre.

    Det hele bygges op en række forskellige aktiviteter der undersøger livet som Bille, bl.a.:

    1. Læs en børnebog om biller

     

    2. Gå ud i naturen sammen med en naturvejleder

    Bliv introduceret til biller, hvor og hvordan de lever, etc

     

    3. Lave egne film ude i skoven

    Af biller og andet relevant.

     

    4. Tage fotos af billeder og få billerne til at fortælle og billernes liv

     

    - Eksempelvis kan My Talking Pet hvor de fik billerne til at fortælle noget, og om de havde særlige evner og hvem de godt kunne lide at lege med (de bestemte selv)

     

    5. Opfinde en billeverden sammen:

    - Børnene deles op i grupper ogvarbejd med følgende: 

    - Børnene opfinder og tegner en billeverden, herunder tegner deres egen bille: Først naturalistisk og derefter som fri fantasi (dog med 6 ben og hårde vinger)

    - Til sidst skulle de bygge en billeverden i Lego, som de så skulle være fælles om. Her med særlig fokus på samarbejde: De skulle forhandle – hvem skulle gøre hvad, hvad skulle deres bygges og hvad skulle med?

     

    6. Afprøve et 360 graders kamera:

    Eksempelvis:

    - Film i skoven, så man kan opleve naturmiljøet, hvor billen bor

    - Film biller i en kasse, for at opleve billerne tæt på.

     

    7. Fortælle andre om deres bille verden

    - Fortæl til hinanden

    - Hiv eksterne ind som dommere: Naturvejledere, andre børn, forældre,etc.

Robotter derude - besøg hos nogle af deltagende institutioner