Et udviklingsprojekt om Natur og Science

Udviklingsprojektet hedder "Professor Nautilus store ekspedition" og er et "work in progress" udviklingsforløb, der skal undersøge hvordan man kan arbejde med Science og Natur i daginstitutioner.

Snegl set gennem mikroskop
Her afprøves et digitalt mikroskop sat på en iPad.

Startskuddet til projektet gik i Marts 2013 på Grangård i Jelling. Her prøvede Anna Hansen (Grangård og Remida), Bo Nygaard Hansen (UCL Jelling) og Jacob Knudsen (VIFIN) forskellige løse ideer af sammen med 6 børn fra Grangård. De arbejdede bl.a. med målstoksforhold, vægt og farver ved at finde ting i naturen, der kunne illustrerer dette - og så prøvede de Digitale børns nye digitale mikropskop til iPad af.

Erfaringerne herfra blev efterfølgende bearbejdet om til den første grundskitse af en kladde til et temaforløb kaldet "Den store ekspedition". Grundskitsen blev prøvet af på en Natur- og bevægelses workshop i efteråret 2014 og tanken er nu at den skal prøves videre af i samarbejde med daginstitutioner i Vejle Kommune i 2015. Tanken er at daginstitutionerne skal komme med ideer til hvordan man kan forbedre og tilpasse forløbet. Har I lyst til at prøve forløbet, kan det hentes her.

Og har I lyst til at samarbejde med os om, hvordan man kan udvikle forløbet, er I meget velkommen til at tage kontakt til Jacob Knudsen, VIFIN