Lav egne fortællinger med digitale medier

I det magiske kort handler det om at skabe spændende fortælling med digitale medier og hvor det er børnene der er producenter.

Det magiske kort
Børn, pædagoger og forskere skaber fortællinger sammen med digitale medier

Det vil sige finder på fortællingerne, styrer de digitale medier undervejs og måske finde på nye måder at bruge dem sammen med fortællinger. Det gør vi igennem en løbende række af udviklingsworkshops, hvor vi på legende og uhøjtidelig vis afprøver forskellige muligheder med iPads og apps.

Et eksempel var da vi brugte iPads til at sende live (via Face Time appen) ind til en stue fra eksempelvis legepladsen eller nogle af andre stuer. En simpel ide hvor nogle børn kunne side på en stue og styre andre børns tur rundt i børnehaven via ipads. Det kunne være som en del af en skattejagt eller en ekspedition. Det kunne være i form af en konkurrence, hvor man skulle gætte hvor børnene med kameraet var henne.

Et andet eksempel har været da Asebo brugte Danmarks Radios tv-koncept Ramasjang Mysteriet til at lave deres eget mysterium, hvor børnene selv prøvede at være bag kameraet og instruerer.

Det magiske kort skal være med til at vise hvordan man kan skabe tæt samarbejde mellem medarbejdere og forskere – og på den måde give medarbejdere direkte adgang til forskningsresultater og ikke mindst give medarbejderne mulighed for at lave mindre udviklingsforløb der verificeres af forskere.

Erfaringerne fra Det magiske kort er løbende blevet integreret ind i vores workshoprække og har bl.a. dannet baggrund for en hel ny videoworkshop, kørt første gang i efteråret 2014.

Projektet kørte indtil april 2015 og dannede baggrund for et efterfølgende forskningsprojekt for KL om brug af digitale medier i daginstitutioner.

Det magiske kort er støttet af BUPL - og er et samarbejde mellem VIFIN, Daginstitutionen Asebo og de to forskere Kjetil Sandvik, KU og Klaus Thestrup fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medie v. Aarhus Universitet.