Hvordan vurderer vi en app?
Alle apps er vurderet ud fra udvalgte vurderingskriterier og med et fagligt perspektiv som gør, at de kan anvendes under de enkelte læreplanstemaer.
Hvorfor bruger vi vurderingskriterier
Vi har valgt at vurdere alle apps ud fra vurderingskriterierne:
-
Læring
Vurderingskriteriet "læring" handler om det læringsmæssige udbytte, man kan få ved at bruge den givne app. Vi skelner her mellem indholdsapps og produktionsapps.
Lav rangering: Der er ikke kontinuitet i appens indhold. Stort set alle opgaverne træner det samme. Der er en dårlig kobling mellem læringssituation og anvendelsessituation.
Medium rangering: Der er en læringsmæssig udvikling i appen. Udviklingen går fra det enkelte til det mere komplicerede. For eksempel fra at skulle kunne huske og følge regler til et mere sammensat niveau, hvor man skal analysere, fortolke og vurdere.
Høj rangering: Appen motiverer, har varieret indhold og giver mulighed for at koble lærings- og anvendelsessituationer.
De spørgsmål vi har stillet til indholdsappen er:- Lærer man noget vigtigt ved at bruge appen?
- Er det effektivt, og lærer man nok?
- Er læringsudbyttet af relevans for mange?
- Kan læringsudbyttet bruges i flere sammenhænge?
De spørgsmål vi har stillet til produktionsappen er:- Hjælper appen til at løse en opgave nemt, effektivt og kvalificeret?
- Gør appen arbejdsprocessen nem?
- Giver appen mulighed for differentiering i produktionen?
De spørgsmål vi har stillet til begge typer af læringsapps:- Indeholder appen valgmuligheder?
- Giver appen mulighed for variation og fordybelse?
- Giver appen mulighed for samarbejde og/eller samtale?
-
Indholdskvalitet
Vurderingskriteriet "indholdskvalitet" handler om hvorvidt indholdet er aktuelt og korrekt.
Lav rangering: Appen fremstiller ikke indholdet på en meningsfuld måde for børnene. Indholdet er ikke af relevans for børnenes erfaring og det omgivende samfund.
Medium rangering: Appens indhold er relevant for børnene, men relaterer ikke direkte til børnenes omverden.
Høj rangering: Appens indhold er meningsfuldt. Det relaterer både til børnenes erfaring og det omgivende samfund.
De spørgsmål vi har stillet til appen er:- Er appens indhold relevant for børnene?
- Har appens indhold relevans for børnenes erfaring og det omgivende samfund?
- Er appens indhold fyldetsgørende?
- Er appens indhold alment?
- Har appen et indhold der er relevant i flere sammenhænge?
-
Brugervenlighed
Vurderingskriteriet "brugervenlighed" handler om appens udseende og hvor nem den er at bruge.
Lav rangering: Appen er svær at orientere sig i og svær at bruge. Det er svært at navigere rundt i. Appen mangler visuel appeal.
Medium rangering: Appen er enten svær at orientere sig i eller navigere rundt i. Den har et rimeligt visuelt appeal.
Høj rangering: Appen er nem at orientere sig i og nem at bruge. Den er nem at navigere i og den har visuel appel.
De spørgsmål vi har stillet til appen er:- Er appen nem at forstå og orientere sig i?
- Er appen nem at lære at bruge?
- Er der en ensartet opbygning af de forskellige funktioner i appen?
- Er der en logisk opbygning i appen og er den nem at navigere rundt i?
- Har den et godt design.
- Kan brugeren styre appens tempo?
- Er der mulighed for variation i navigationen?
- Er det nemt at omgøre fejlvalg?
- Reagerer appen hurtigt på brugerens handlinger?
-
Genbrugelighed
Vurderingskriteriet "genbrugelighed" handler om muligheden for at lade appen arbejde sammen med andre apps og systemer.
Lav rangering: Appen giver ikke mulighed for brugerproduktion. Appen begrænser brugeren teknisk og lovmæssigt.
Medium rangering: Appen har et indhold eller giver mulighed for at producere et indhold, der kan downloades. Indholdet kan indarbejdes i andre systemer, men i et begrænset omfang. Det kan skyldes ophavsretsmæssige begrænsninger eller tekniske begrænsninger.
Høj rangering: Appen giver brugeren mulighed for at arbejde kreativt med indholdet og bruge det i forskellige systemer og sammenhænge.
De spørgsmål vi har stillet til appen er:- Fungerer appen sammen med andre systemer?
- Er det et åbent eller lukket system?
- Kan brugernes produkter downloades og bruges i andre systemer og sammenhænge?
- Tillader ophavsretten redigering og/eller anvendelse af indhold i andre systemer?
- Gør teknikken det muligt at redigere og/eller integrere indholdet i andre systemer?
Formålet er at skabe et overblik over kvaliteten af de enkelte apps.
Vi har vurderet appsene både i sig selv og ud fra de anvendelsesmuligheder, vi ser og beskriver i de enkelte apps.
I forbindelse med hvert vurderingskriterie finder du beskrivelse af lav, medium og høj rangering. I vurderingen af den enkelte app udmønter det sig i plusser. Disse er fordelt som følger:
Lav rangering = 1 - 2 plusser
Medium rangering = 3 plusser
Høj rangering = 4 - 5 plusser
Vurderingskriterierne er lavet på baggrund af artiklen og pjecen "Evaluering af digitale læremidler", som er skrevet af Thomas Illum Hansen, Videnscenterleder, PH.D, læremiddel.dk, og Jeppe Bundsgaard, DPU/Aarhus Universitet, med økonomisk støtte fra KMD. Se links til artiklerne i højre side.