Peter­ Pusle­spil

Peter Puslespil er et rimpuslespil hvor man lære om kroppen

Sådan kan Peter Puslespil bruges

Peter Puslespil er med til at styrke barnets viden om kroppen og gøre barnets ordforråd større. Appen er sat op med rim, hvilket er med til at lære barnet om de forskellige rytmer der findes i talen, samt det styrker den kommende læsning.

Appen er god til temaarbejde om kroppen, som led i besøg på sygehus/skadestue eller ved lægen. Måder I kan arbejde med appen på er:

  • Bruge appen til at tale om jeres egen krop
  • Lav selv rim på de forskellige kropsdele
  • Tegn jeres egen krop eller "punktum punktum komma streg, sådan tegnes Nikolaj"
  • Print et billede af Peter Puslespil eller jeres egen krop ud og lav jeres egne puslespil
  • For de større børn træner de små ordspil barnets ord- og bogstavgenkendelse
  • Skriv selv på et papir, hvad de forskellige dele på kroppen hedder

Om appen

Peter Puslespil er baseret på rim, hvor barnet via rimvers skal vælge de korrekte puslespilsbrikker. Appen indeholder en historie med oplæsning om kroppen, puslespil, to brikspuslespil med ord og billede. Under indstillinger er det muligt selv at vælge hvor mange brikker, der skal bruges i puslespillet, hvilket gør det muligt at bestemme sværhedsgraden. Derudover er appen lavet til flere forskellige sprog.

Appen kan anvendes til børn fra 2-6 år.

Appen er produceret af Lotte Salling.

iPhone og iPad.

  • Vurdering af appen
    Læring Indholdskvalitet Brugervenlighed Genbrugelighed + + + + +
    + + + +
    + + + +
    +

    Læs om vurderingskriterierne

  • Anmeldt af

    Helle Holst Egelund