Bio­Mio - my fir­st bio­logy app

Med BioMio appen møder barnet forskellige forhold om dyr, planter og klimaet. Børnene får deres første erfaringer med fødekæden på en fin og enkelt måde.

Sådan kan du bruge BioMio

I BioMio kan I eksempelvis opleve livet omkring træerne ved flodbredden. Bjørnen aktiveres ved et tryk, og nu forsøger han at fange fisk i floden eller se krabberne som danser. 
Når I trykker på området ved træstammen, bliver det forstørret op. Her møder I egernet der elsker nødder og spætten der finder barkbiller. En larves forvandling til sommerfugl og en humlebi er på arbejde. Under jorden er der mange gange og her bor musen med sine unger.

Bio giver jer god mulighed for at snakke om naturen og hvad man kan finde i den. I kan bruge appen til at snakke om, hvad man kan opleve i de forskellige områder af naturen: skoven, søen og havet.

  • Lad barnet/børnene fortælle om deres oplevelser i naturen
  • Snak om de oplevelser I sammen skal ud og have i naturen
  • Bliv inspireret sammen i appen til at vælge, hvad I vil ud i naturen og se efter
  • Brug iPad'en til at tage billeder og video i naturen, og se om I har oplevet nogle af de samme ting som I kan se i appen
  • Hvilke andre naturområder kender barnet/børnene, måske I kan udvide spillet ved at bruge Book Creator til at fortælle om de områder

Om appen


Appen byder på 3 forskellige landskaber og naturscenarier: skoven, søen og havet. Enkelte Dyr og planter kan aktiveres ved trykke på skærmen.

Hvert landskab har en forstørrelses-funktion, der kommer ved at røre for eksempel på ”træstammen”,”vandmanden” eller ”frøen”. Her kan nye funktioner fremhæves ved tryk og skabe grobund for yderligere dialog og undersøgelse.  

Appen kan anvendes til børn 2 - 5 år.

Producent: Elevision GmbH

iPhone, iPad