For­slag til for­løb

Vi udvikler løbende forslag til små og store tematiske forløb. Forløbene udvikler vi i samarbejde med daginstitutioner i Vejle Kommune. I kan se forløbene her.

Kreativt arbejde

Her finder du forslag til kreative forløb

Natur og bevægelse

Her finder du forslag til forløb med natur og bevægelse.

Sprogarbejde

Her finder du forslag til forløb med fokus på sprogudvikling.

Til Vuggestuen

Her finder du forslag til idéer til vuggestuebørn.

  • Bussen

    Vi bruger de digitale medier til at udvide den gamle busleg. Den analoge leg hvor stole på række og et rat udgør bussen. Ved at bruge en projektor og en ipad ind i legen kan man skabe forruden på bussen og køre hvorhen man vil. Børnene byder ind på hvor vi skal køre hen og vi har været i Bilka, Afrika, Legoland via youtube, og vi har prøvet ved hjælp af google streetview at køre hjemme på egen gade. Børnene oplever et fællesskab ved at samles om denne leg og den udvikler sig hele tiden i nye retninger. Den voksne er aktiv i legen og er med til at fantasien og kreativiteten kan flyde.

    Materialer : Stole, rat, miniprojektor, iPad

  • Den magiske æske

    Den magiske æske bliver brugt til samling og består af en æske hvori der kan ligge en ipad og en tryllestav. På ipaden er der i forvejen lagt billeder ind der handler om en bestemt sang. F.eks. Æblemand.Billeder af forskellige frugter er fundet. Børnene kommer derefter op på skift og svinger tryllestaven over æsken og en ny frugt er dukket op og der synges om denne. (pædagogen skifter frugt i smug inden låget lægges på igen.

    Materialer : Æske, tryllestav, iPad

  • Tulle og Skralle og sommerfuglen

    Tulle og Skralle er en app med fortællinger og sange. Vi projekterer appen op på væggen så alle kan se. Børnene løser på skift opgaver på væggen, såsom “Vil du pege på koen?” eller “Kan du give hesten mad?” børnene trykker på væggen, samtidig med at den voksne trykker på ipaden og børnene oplever at de er medskabere af legen.

    I appen er der flere sanglege hvor børnene skal være aktive. Heriblandt “Hoppesangen” og “Sommerfuglen”. Sidstnævnte brugte vi tørklæder som vinger og børn og voksne legede sommerfugle og fulgte instrukserne på væggen. Når sangen er ved at være slut bruger vi miniprojektoren og en ipad til at finde en video med sommerfugle som flyver rundt i rummet. Vi lukker døren op og sommerfuglene flyver ud i et andet rum med børnene efter sig. Der opstår en fangleg, hvor børnene løber efter sommerfuglen, som er i loftet, på gulvet, på blusen, på væggen alle vegne.Den voksne styrer sommerfuglen og er en del af legen. Legen slutter med at børnene åbner døren ud til legepladsen og sommerfuglen flyver ud.

    Materialer : Tulle og Skralle app, 2 ipads, projektor, tørklæder, miniprojektor.

  • Akvariet

    Vi ville gerne starte et afslapningsrum til børnene som vi hurtigt kunne sætte op og pille ned igen. Akvariet går i al sin enkelthed ud på at skabe illusionen om at være inde i et stort akvarie. Børnene lægger sig på madrasserne og slapper af samtidig med at de kigger på fisk. Vi skaber rum til ro og sansning. De stor stykker chiffonstof spændes ud 1½ meter foran billedet, dermed projekteres billedet både på stof og væg og man får en oplevelse af at befinde sig inde i et akvarie. Vi har eksperimenteret med at svinge børn i stoffet som en hængekøje hvor fiskene også bliver projekteret på. Stoffet kan også bruges til at bølge hen over børnene så de oplever at kigge op på en spændende himmel med visuelle fortællinger. I det hele taget projektere ind på forskellige elementer i vores rum og dermed gøre rummet til et foranderligt og spændende rum.

    Materialer : Projektor, et mørkt rum, ipad, youtube video med mediationsbillede af akvariefisk samt afslapningsmusik, chiffonstof i lange baner, madrasser til at ligge på. evt. miniprojektor

  • Fællessange med læring gennem billeder

    Vi bruger projektor og billeder til at visualisere sange. hvor vi taler om billederne i fællesskab og synger sangene mens pædagogen skifter billeder på ipaden.

    Materialer : Projektor, ipad

  • Hvad er det?

    Vi bruger ipad til at udforske og udvide vores kendskab til forskellige emner. Hvis et barn har en flagermus på blusen, googler vi flagermus og kigger billeder sammen

    Materialer: Ipad, nysgerrighed

  • Højtlæsning med videoprojektor

    Vi bruger ipad og projektor til højtlæsning sammen med børnene. Det bevirker at vi alle kan se bogen og der dermed ikke opstår konflikter om pladser o.l. Det giver bedre rum til dialogisklæsning og inkluderende børnemiljøer da der hermed er skabt rum til at vi alle kan være sammen om bogen.

     

    Materialer: Ipad og e-bøger, samt særlige bogapps.

  • Collager af hverdagen til dokumentation og barnets bog

    Vi tager billeder af og sammen med børnene i hverdagen, og laver collager til barnets bog og til at dokumentere hverdagen.

    Materialer: Ipad, kamera app og collage apps, som Pic Collage.

  • Tæt på!

    Vi leger med ipad og mikroskop. Vi er nysgerrige på hvordan f.eks et blad ser ud tæt på, en myre, eller et bord.

    Materialer : Ipad og et billigt mikroskop fra Tiger

  • Ud af stuen

    Vi bruger facetime til at tale med de andre stuer, sige hej til voksne eller til børn der har gået på stuen.

Digitalt Sanserum

Her finder du forslag til idéer til hvis du gerne vil lave dit eget digitale Sanserum.

  • Videoprojektering på himlen og væg

    Sørg for at børnene ligger ned og har godt udsyn til loft og vægge. Det er en god idé at børnene har puder, så de ligger godt.

    Brug en videoprojektor til at projekterer fotos eller videoer op på loftet. Lad gerne det foto eller video vandre rundt på vægge og loft i langsomt tempo

    Eksempler kan være projekteringer af videofilm med fisk, sommerfugler og andre dyr, rolige farvemønstre og fraktaler eller billeder af landskaber som skove, ved havet og lignende.

    Snak om oplevelserne undervejs

  • Grounding med akvariefisk

    Projekter en video med akvariefisk op på en væg, mens der spilles afslappende musik på en højtaler. Videoen skal forblive samme sted og snak begrænses til korte kommentarer. Det vigtige er at kigge og lade fiskenes langsomme tempo, sætte tempoet i rummet.

  • Sommerfuglen og blomsterne

    Med videoprojektoren projekteres billeder af eksempelvis blomster op på væggen. Billede bruges som baggrund til en leg med skygger, der laves ved at holde hænder eller andet ind foran videoprojektoren.

    Start med nogle nemme skygger, det kan være at forskellige genstande ind foran eller børnenes hænder og fødder. Prøv derefter om I kan lave sommerfugle eller kaniner.

  • Sansebanen

    Sansebanen er en rute i et rum hvor der er forskellige “oplevelsesstationer” hvor man kan få oplevelser og sanser. Eksempelvis mærke sand under fødderne, dyppe fødderne i vand, mærke vand fra en forstøver, dufte til krydderier og blomster, lave mønstre ved at træde på en trædeplade, osv.

    Rute kan kædes sammen med en lille historie undervejs, som børnene er ude at opleve. Det vigtige er at man arbejder med alle sanser og har god til undervejs.

  • Mindfullness rum

    Denne aktiviteter er bygget op om at skabe et roligt rum ved hjælp af rolige klange fra Syngeskåle og musikapps - og kombinere det med børnemassage.

  • Se min kjole med rislampe og digital pærer

    Udgangspunktet er sangen Se min kjole, der afspilles mens man bruger en tablet til at skifte farve med en Digital LED pære placeret i en rislampe. I takt med at der synges om de forskellige farver i sangen, skiftes der farve og sidst i sangen, lader man tabletten vandre rundt til børnene der får lov at skifte farve på lampen.

  • Historiefortælling med videoprojektering

    Udgangspunktet er en god børnebog eller en historie man selv har fundet på. Denne projekteres op på en væg med en videoprojektor.

  • Find duften i rummet

    Idéen er at man har nogle spande indeholdende ting man kan føle på og dufte til. Det kan være fjer, pastaskruer, vat, sten, muslingeskaller. Eller nogle krukker med ting man skal dufte til. Eksempelvis kaffe, citroner, kanel eller andet med en karakteristisk duft. Disse skal parres med billeder på væggen, sådan at hvis man dufter til en krukke med kaffeduft, finder man billedet på væggen med kaffe med en lommelygte.

  • Strandtema

    Man bygger et rum op elementer der passer til et strandtema. Det være sig sand, fisk og krabber, dufte fra stranden, fiskenet, osv. For uddybning se videopræsentation

  • Juletema

    Man bygger et rum op om elementer der passer til et juletema. Det være sig hø, nisser, elsdyr og juletræer, dufte fra julen, osv. For uddybning se videopræsentation

Forældresamarbejde i en flersproget hverdag

Her finder du forslag til idéer til hvis du gerne vil lave dit eget digitale Sanserum.

  • VIDEOER AF DAGLIG PRAKSIS I VUGGESTUEN

    TEMAER

    Inddragelse af forældres kompetencer.
    Vidensdeling og dokumentation af hverdag og pædagogisk praksis.
    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

    MÅL

    Målet er at formidle vuggestuens hverdag/ kultur + årstiderne til opstartssamtale gennem små filmsekvenser, som samtidig bliver oversat på forskellige sprog – forældrene hjælper os.

    FORMÅL 

    Overordnet: Forældrene får kendskab til vuggestuekultur.
    At børnene får den rette påklædning til alt slags vejr og får større deltagelsesmuligheder i hverdagen.
    At forældrene får større indsigt i deres barns hverdag i institutionen og kan snakke med deres børn om det.

    Målgruppe og antal

    Hele forældregruppen var målgruppen.

    Antallet af børn afhang af den praksis der blev præsenteret.

     

    Praksis

    Idéen med dette projekt er at kunne give forældrene til vuggestuebørn et indblik i den daglige pædagogiske praksis i vuggestuen og hvorfor vi arbejder, som vi gør. Udgangspunktet er de forskellige pædagogiske situationer børnene er en del af i deres hverdag i daginstitutionen. Det være sig samlinger, udflugter, hvilket tøj børnene skal have på etc. Her inviteres forældre til at kigge med – enten i form af at være med til samlinger og udflugter – eller som i dette tilfælde blive introduceret til det gennem videodokumentation ved bl.a. forældremøder. Fremgangsmåden ved vores måde at optage videodokumentation af børnenes hverdag og deltagelse i pædagogiske praksisser har været følgende:

    • Som forberedelse laves en liste over de centrale punkter i den praksis der ønskes præsenteret

     

    • Det er hensigtsmæssigt at være to, så den ene kan filme, og den anden kan gennemføre aktiviteten.

     

    • Videofilmningen sket med en håndholdt tablet. Både for at gøre det så nemt og hurtigt som muligt og for ikke at forstyrre praksissen for meget under optagelserne

     

    • Film redigeres hurtigt og enkelt i eksempelvis WeVideo.

     

    • For at understøtte forståelsen af hvad der sker på videoerne, inddrages forældre i oversættelsen af det, der fortælles undervejs. Dette kan både gøres analogt, mens videoerne vises ved forældremøder eller i form af tekstning i WeVideo. Alternativt kan man indtale en Voiceover.

     

    • Ved hjælp af videofilm bliver daginstitutionens praksis og hverdag præsenteret ved forældremøder.

     

    Læreplanstemaer

    Kommer an på hvilken praksis der formidles. Men i forbindelse med de aktiviteter der blev filmet på Bullerbo, blev der arbejdet med sprog samt børnenes sociale og individuelle kompetencer.

     

    Materialer

    En tablet, mobiltelefon eller videokamera.

    Samt de materialer der skal bruges til den konkrete praksisaktivitet.

    Teknologi

    Tablet, mobil eller videokamera.

    Videoredigeringsprogram, eksempelvis WeVideo som er en del BørneTube-pakken.

     

    Forberedelse

    Tænk igennem hvilke elementer i praksissen der er de vigtige. Dette bruges som en meget enkel drejebog over, hvad der skal optages.

    Noter hvilke børn der må filmes og hvilke der ikke må.

    Derudover selvfølgelig den forberedelse der skal laves til den konkrete praksisaktivitet, der skal filmes.

     

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    Det er vigtigt ikke at gøre det til et udstyrsstykke med alt for meget videooptagelsesudstyr i spil

    Filmene skal ikke være perfekte. Der må gerne være fejl, kiksede formuleringer, børn der græder eller kigger ind i kameraet

    Vær opmærksom på lydforholdene der hvor I filmer jeres praksis. En ellers god film kan blive ødelagt med dårlig lyd (Dårlig akustik, vind der suser i mikrofonen, man kommer til at sætte en finger ned over tabletten eller mobilens mikrofon)

    Husk hvem der må filmes, og hvem der ikke må.

    Pas på med størrelsen af videoer. Videoer, der bliver for lange, bliver ikke kun kedelige, de bliver også sværere at uploade til BørneTube på grund af videoens størrelse.

  • OVERSÆTTELSE AF BØRNESANGE – EKSEMPEL LILLE PETER EDDERKOP

    Temaer

    Inddragelse af forældres kompetencer.

    Vidensdeling og dokumentation af hverdag og pædagogisk praksis.

    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

    Flersprogligt pædagogisk mulighedsrum.

     

    Mål

    At børnene oplever en genkendelighed ved at høre en sang på både dansk og deres modersmål.

    At forældrene føler sig inddraget i børnenes hverdag og tager ejerskab.

     

    Formål

    Styrke arbejdet med en børnegruppe der har brug for genkendelighed til samling.

    Finde en måde at arbejde med en børnegruppe med mange forskellige nationaliteter.

    Skabe sammenhæng mellem hjem og institution for de helt små børn.

    Forældreinddragelse i forhold til samling.

    Praksis

    Idéen med dette projekt er at arbejde med sprog sammen med de yngste børn samt at finde en sjov måde at inddrage forældrene i arbejdet med Lille Peter Edderkop. Fremgangsmåden var følgende: 

    • Som en del af vores samlinger arbejdede vi med Lille Peter Edderkop. Vi sang sangen og snakkede om edderkopper. Vi fandt edderkopper på iPad’en som børnene kunne se og snakkede om antallet af arme og ben, deres spindelvæv m.m. (Særlig de ældste børn var nysgerrige herpå). Vi fangede edderkopper og havde dem i et akvarie.

     

    • Vi fik nogle af børnenes forældre til at oversætte de forskellige vers til andre sprog. Forældrene fik sangen med hjem på dansk og engelsk. Sangen blev efterfølgende hængt op på vores opslagstavle.

     

    • Og som det sidste ville vi gerne have forældrene til at synge Lille Peter Edderkop i deres oversatte version, mens vi videooptog det. Idéen med dette var at børnene kunne se filmene, når vi sang sangen.

     

    Målgruppe og antal

    Ca. 6 børn i alderen 9 måneder til 1½ år.

     

    Læreplanstemaer:

    Alsidig personlighedsudvikling.

    Sociale kompetencer.

    Krop og bevægelse.

    Sprog.

     

    Materialer

    Papir, lim, tusse farver

    Andet til kreativ pynt.

     

    Teknologi

    Book Creator til at optage sangene på samt koble sangen med billeder af oversættelserne, billeder der illustrerer sangen, etc.

    Billeder af edderkopper på iPad’en som børnene kan se og snakke om, eksempelvis om antallet af arme og ben, deres spindelvæv m.m. (Særlig relevant for de ældste børn).

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    Sprogbarrieren – løs den ved at være nysgerrig og åben.

    Det er ikke nemt at få forældre til at synge. Så for at det skal lykkes kræver det en vis opbygning af samarbejdet.

     

    Forberedelse

    Finde billeder der illustrerer Lille Peter Edderkop sangen.

    Lave en plan for hvordan oversættelser kommer i hus.

    Hænge oversættelserne op.

    Sætte sig ind i hvordan Book Creator fungerer.

  • PIKTOGRAMMER OM DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE

    Temaer

    Inddragelse af forældres kompetencer.

    Vidensdeling og dokumentation af hverdag og pædagogisk praksis.

    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

    Flersprogligt pædagogisk mulighedsrum.

     

    Mål

    At børnene har fodtøj og overtøj med tilpasset årstiden og derigennem sikre, at børnene kan deltage i alle aktiviteter.

    At bygge bro mellem hjem og institution (Ejerskab og indsigt hos forældrene).

     

    Formål

    Bullerbo oplever ofte, at nogle børn mangler overtøj eller fodtøj tilpasset årstiden. Dette kan hæmme børnenes deltagelse i aktiviteter i institutionstiden. Dette vil vi gerne gøre noget ved.

     

    Målgruppe og antal

    Børnenes forældre men børnene kan inddrages i snakken sammen med forældrene.

     

    Praksis

    Udgangspunktet for denne idé er, hvordan man på hurtig og enkel vis kan introducere forældre til eksempelvis hvad der er praktisk påklædning for børnene. Idéen er bygget op om, at man kan indfange forældrene i garderoben i forbindelse med afhentningen af deres børn og ved hjælp af piktogrammer forklare, hvad der er praktisk påklædning for børn i forbindelse med de pædagogiske aktiviteter og de forskellige årstider. Piktogrammerne understøttes af oversættelser af forskellige ord og begreber. Oversættelserne laves i samarbejde med forskellige forældre. Fremgangsmåden kan være følgende:

    • Der udvikles et sæt piktogrammer, der fortæller om, hvilket tøj der passer til de forskellige aktiviteter i daginstitutionen.

     

    • Til dette findes der billeder frem. Man kan enten tage billeder af beklædningsdelene selv eller finde billeder online. I tilfælde af det sidste skal man være opmærksom på ikke at overtræde ophavsrettigheder men kun bruge billeder, som fotografen stiller til rådighed gennem creative commons eller lignende.

     

    • Billederne sættes ind i et Word dokument og printes ud.

     

    • Laves på dansk og derefter inddrages forældre til at oversætte ord og begreber til andre sprog. Dette gøres lavpraktisk ved, at de skriver det i hånden på det enkelte udprint.

     

    • Piktogrammerne hænges op i garderoben og bruges til samtaler med forældrene i forbindelse med afhentning af børn.

     

    Læreplanstemaer

    Primært målrettet forældrene, men kan kobles til sprog. Eksempelvis i form af fokusord.

     

    Materialer

    Papir.

    Tusser, kuglepenne og blyanter.

     

    Teknologi

    Almindelig Computer og tekstbehandlingsprogrammet Word.

    Som alternativ kan man også bruge en app som Pic Collage på sin tablet.

     

    Forberedelse

    Tænk igennem hvad du ønsker at fortælle og hvorfor. Lav eventuelt en SMITTE-model.

    Find relevante billeder.

    Find forældre der vil hjælpe med oversættelser, herunder få styr på hvilket sprog, de enkelte forældre taler, sådan at der er så bred en repræsentation af forældre som muligt.

     

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    Husk at få en bred vifte af sprog repræsenteret.

    Vær opmærksom på at der kan være ord og begreber, som ikke findes på andre sprog, eller som forældrene ikke kender.

  • DIALOGISK LÆSNING MED E-BØGER OG OVERSÆTTELSE

    Temaer

    Inddragelse af forældres kompetencer.

    Vidensdeling og dokumentation af hverdag og pædagogisk praksis.

    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

    Flersprogligt pædagogisk mulighedsrum.

     

    Mål

    At bruge sproget som et middel til at skabe tættere relationer til forældrene.

    At bringe forældrenes ressourcer i spil.

    At forældrene bliver inspireret til, hvordan man kan arbejde med dialogisk læsning hjemme.

     

    Formål

    At skabe tættere og bedre relationer til forældrene.

    Udvikle børnenes sprogkundskaber.

    At forældrene får større indblik i deres børns hverdag.

    At gøre forældrene til sparringspartnere.

     

    Målgruppe og antal

    Børnegrupper på 4-5 børn ad gangen.

    Forældrene.

    Samt de børn der ikke er med i selve de dialogiske læsninger.

     

    Praksis

    I dette forløb arbejdes der med dialogisk læsning og herunder, hvordan man kan introducere det til forældrene og inddrage dem som ressource i forbindelse med oversættelser. I dette tilfælde med udgangspunkt i bogen Den lille bog om store følelser som eksempel. Fremgangsmåden kan være følgende:

    • Udvælg en bog til dialogisk læsning; eksempelvis Den lille bog om store følelser af Ina Victoria Schou Haller.

     

    • Læs bogen sammen med børnene ud fra principperne for dialogisk læsning.

     

    • Snak med børnene om bogen og som en del af dette, vælg illustrationer fra bogen ud. Vælg dem ud fra børnenes interesser. Arbejder man over længere tid, kan man passende inddrage alle billeder i bogen.

     

    • Opret en Book Creator-bog, hvori de udvalgte billeder sættes ind. Der skal endvidere for hvert billede oprettes en tom side med plads til, at billeder og videoer lavet af og med børnene kan indsættes samt en side, hvor alle børnenes modersmål er repræsenteret (Skrevet som tekst eller med flag, eksempelvis).

     

    • Sammen med børnene arbejdes der med de udvalgte billeder og de følelser, de repræsenterer. Eksempelvis ved at børnene er med til at tage billeder og videoer, hvor de viser de forskellige følelsesudtryk, kropsudtryk, etc. Børnene kan ligeledes fortælle om episoder, hvor de selv oplevede de forskellige følelser. Husk her at have de nødvendige tilsagn fra forældrene til at der tages billeder af børnene.

     

    • Som en del af projektet inddrages børnenes forældre. Disse hjælper med oversættelser af de forskellige følelser og begreber. I dette projekt blev det gjort ved et eftermiddagsarrangement i forbindelse med afhentning af børn. Her blev forældrene inviteret til at sidde med ved bordet og skrive og indtale oversættelser ind i Book Creator app’en.

     

    • Efterfølgende arbejdes der videre med bogen, og man kan på den måde bygge indholdet op over tid.

     

     

     

    Læreplanstemaer

    Sprog.

    Kultur.

    Sociale kompetencer.

     

    Materialer

    En passende bog, såsom Den lille bog om store følelser.

     

    Teknologi

    Ipad.

    App’en Book Creator.

     

    Forberedelse

    Forberedelse til dialogisk læsning – hvad vil man gerne fokusere på i bogen.

    Affotografering af relevante sider.

    Opsætning af Book Creator bog.

     

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    Det er ikke altid, at ord kan oversættes direkte.

    Der kan være flere ord for det samme.

    Det kan være svært at forklare et billede – det skal være meget klare illustrationer.

    Tag det som det kommer – det skal ikke være 100 procent korrekt.

    Tilsagn til at tage billeder af børnene.

  • OVERSÆTTELSE AF FOKUSORD PÅ LYDTAVLE

    Temaer

    Inddragelse af forældres kompetencer.

    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

    Flersprogligt pædagogisk mulighedsrum.

     

    Mål

    At bruge sproget som et middel til at skabe tættere og bedre relationer til forældrene.
    At vi bringer forældrenes ressourcer i spil.
    At vi ser forældrene som sparringspartnere og omvendt.
    At få inkluderet de forældre der ikke taler dansk.

    Formål

    Skabe større sammenhæng mellem hjem og daginstitution og derigennem sikre det gode forældresamarbejde.

     

    Målgruppe og antal

    Både forældre og børn.

    Særligt fokus på tosprogede – men danske børn og forældre var også med.

     

    Praksis

    Idéen med dette forløb er at kombinere arbejdet med fokusord og inddragelsen af forældre som sproglig ressource. Ved at bruge en interaktiv lydtavle gives der mulighed for både at øve sig i at udtale fokusordene, samt oversætte dem til modersmålet, sådan at det kan være med til at styrke børnenes forståelse af de danske fokusord. Med lydtavlen kan man optage ord og korte sætninger og koble disse optagelser med billeder. Fremgangsmåden kan være følgende:

    • Der udvælges en række fokusord og skrives små tekster med ordene.

     

    • Find billeder der kan være med til at illustrere fokusordene. Man kan enten tage billeder selv eller finde billeder online. I tilfælde af det sidste, vær opmærksom på ikke at overtræde ophavsrettigheder men brug kun billeder som fotografen stiller til rådighed gennem creative commons eller lignende.

     

    • Den interaktive lydtavle sættes op med billederne af fokusordene.

     

    • Børnene hjælper med at indtale ordene på dansk – og hvis nogen af dem har mod på det, også på modersmålet.

     

    • Forældre inviteres til at hjælpe med at oversætte fokusordene til deres modersmål. Dette gøres ved at forældrene indfanges i forbindelse med afhentning af børnene. Oversættelser kan ske både skriftligt og i form af indtaling af ord i Den interaktiv tavle.

     

    • Den interaktive tavle hænges op på stuen, hvor børnene kan nå, sådan at de selv kan trykke på tavlen og høre fokusordene på de forskellige sprog.

     

    • Børnene er ofte gode ambassadører i forhold til at få forældrene til at deltage, samt lytte til alle oversættelserne.

     

    • Tavlerne kan også inddrages i andre pædagogiske sammenhænge, eksempelvis ved samlinger, hvor der arbejdes med fokusord – eksempelvis som ekstra hjælp til børn der har det svært med det danske sprog.

     

    • Man kan med fordel lave en A4-side med billederne som forældrene kan få med hjem, hvis de gerne lige ville tjekke den rigtige oversættelse, inden de bidrager med oversættelser - eller bare gerne vil kunne arbejde med fokusordene derhjemme.

     

    Læreplanstemaer

    Sprog.

    Kultur.

     

    Materialer

    Billeder på papir.

    Små papirlapper til tekst.

     

    Teknologi

    Interaktiv lydtavle.

     

    Forberedelse

    Finde billeder og fokusord.

    Sikre at der er strøm på tavlen.

     

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    Hvordan idéen præsenteres for forældrene. Det er vigtigt, at forældrene ikke oplever det som tvang men et tilbud.

    Børnene kan være gode ambassadører for projektet.

    Giv plads til at forældrene kan vende tilbage senere.

  • HVAD KAN MAN OPLEVE I OMRÅDET: PÅ TUR MED FORÆLDRE

    Temaer

    Vidensdeling og dokumentation af hverdag og pædagogisk praksis.

    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

     

    Mål

    At vise hvad der er af muligheder i lokalområdet, hvis man gerne vil på tur.

    At give forældrene indblik i daginstitutionens hverdag.

     

    Formål

    Skabe en tråd mellem daginstitution og hjem – ved at bruge nogle af de samme områder.

     

    Målgruppe og antal

    Forældrene og alle børnene.

     

    Praksis

    Denne idé tager udgangspunkt i at vise forældrene nogle af de steder og muligheder, der gemmer sig i lokalområdet. Eksempelvis skove, legepladser, strande og lignende hvor man kan tage på udflugt som familie – og som også bruges af børnenes daginstitution. Idéen er at opbygge et stort kort over muligheder i nærområdet. Kortet kan hænge i daginstitutionen, eller måske også laves som onlinekort. Fremgangsmåden kan være følgende:

    • Tag på udflugt til en skov, legeplads eller lignende. Inviter gerne forældre med på turen.

     

    • Som en del af besøget filmer og fotografer I det, man kan opleve på stedet.

     

    • Del gerne området op i flere dele og vis de forskellige slags aktiviteter stedet giver mulighed for.

     

    • Lav et kort over ruten og stederne. Hæng kortet op med et billede af de udvalgte steder. Kortet kan laves meget enkelt i form af en collage, hvor lokalområdet tegnes op i enkel streg, og de steder man gerne vil vise klistres på som collagedele.

     

    • Tilføj digitale lag som eksempelvis stregkoder (via BørneTube) der ved scanning viser de førnævnte fotos og videoer. Disse printes ud og klistres på kortet.

     

    • Er man til mere avancerede muligheder, kan man bruge Augmentet Reality App’en HP Reviel. Her kan man i stedet for stregkoder scanne billeder fra stederne og få den samme effekt.

     

    Læreplanstemaer

    Natur og naturfænomener.

    Kultur.

    Krop og bevægelse.

     

    Materialer

    En skov eller et andet sted man kan gå en god tur.

    Et kort.

    Papir.

    Udprint af billeder.

    Lim.

     

    Teknologi

    Ipad.

    Stregkoder lavet på BørneTube.

    App’en HP reveal.

     

    Forberedelse

    Vælge hvor man skal hen.

    Husk: Strøm på tablet eller mobil.

     

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    Tænk over hvilke videoer man bruger. Hvem må være med på fotos og videoer?

    Lav ikke videoer for lange.

    Husk at hygge jer på turen – det er okay ”bare at være i skoven”.

  • DIALOGISK LÆSNING OG FILOSOFISKE SAMTALER GENNEM SPIL

    Temaer

    Inddragelse af forældres kompetencer.

    Vidensdeling og dokumentation af hverdag og pædagogisk praksis.

    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

    Flersprogligt pædagogisk mulighedsrum.

     

    Mål

    Sproglig udvikling.

    Udvikling: Børnene lærer at tro på egne meninger og tænke kreativt.

    Konflikthåndtering.

     

    Formål

    Have fokus på sprog og skrift, bringe ting ind fra familiernes hjemlande.

    Skabe fællesskab og sociale relationer.

    Give indblik i forløbet med dialogisk læsning.

     

    Målgruppe og antal

    Forældre og skoleparate børn.

    Det antal børn der skal starte i skole.

     

    Praksis

    Denne idé handler om, hvordan man kan kombinere dialogisk læsning, filosofiske samtaler og brætspil. Det hele bygges op om dialogisk læsning af en bog samt efterfølgende samtaler om bogen. Det styres af et spil med konkrete spørgsmål til bogens handling og spørgsmål af mere filosofisk karakter inspireret af bogens tema.

    Dette kan gøres på mange måder, men fremgangsmåden kan være følgende:

    • Udvælgelse og dialogisk læsning af en bog, eksempelvis Den lille røde høne.

     

    • Ud fra bogens indhold inddrages konkreter eksempelvis mel, æg, mælk, hjemmebagt brød, en kat, etc.

     

    • Lav en spilleplade. Kan gøres enkelt i form af en håndtegning. Skal indeholde en rute med felter, samt plads til 2 typer kort. På udvalgte felter skal man trække et spørgsmål. Der er to typer spørgsmålsfelter: Spørgsmål til handlingen og spørgsmål til filosofiske tanker omkring bogen. I bestemmer selv, hvordan felterne ser ud, men eksempel på ikonerne kan være et ”spørgsmålstegn” til filosofiske spørgsmål og billeder fra bogen til spørgsmål om den konkrete handling.

     

    • Lav spørgsmålskort ud fra de konkrete handlinger i bogen. Disse spørgsmål skal børnene svare enkeltvis på. Svarer man rigtigt på et sådant spørgsmål, må man flytte 1 felt frem. Svarer man forkert, skal man flytte et felt tilbage.

     

    • Lav filosofiske spørgsmål ud fra bogens tematik. Filosofispørgsmålene er fælles spørgsmål, hvor alle børn inddrages i besvarelsen. Man rykker ikke frem eller tilbage ved besvarelse eller manglende besvarelse af spørgsmålene.

     

    • Find på noget sjovt som brikker.

     

    • Afvikling af spil: Efter tur slå man med en terning og rykker frem på spillepladen. Man spiller indtil alle er nået i mål. Vi går ikke så meget op i, hvem der vinder, men man kan aftale, at når den første når i mål, sikres det, at alle har fået lov at slå med terningen lige mange gange. Er der så én yderligere, der når i mål, er denne også vinder.

     

    • Lave gerne jeres egne variationer.

     

    • Tænk i en skabelon hvor man nemt kan skifte billeder og spørgsmål ud.

     

    Læreplanstemaer

    Sprog.

    Sociale kompetencer.

     

    Materialer

    Papir og tusser.

    Bog til dialogisk læsning.

     

    Teknologi

    Ipad.

    App’en Chatter Pix hvor man kan få en af bogens figurer til at stille spørgsmål og give svar.

     

    Forberedelse

    Udvikling af spil (herunder spilleplade, spørgsmål og brikker).

    Låne bog, samt forberede spørgsmål til bogen.

     

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    For at processen skal lykkes, er det vigtigt, at det kører inden for en uge – af hensyn til sammenhængen.

    Slut af med filosofispillet.

    Det skal være små grupper (4-6 deltagere).

  • CAFÉARRANGEMENTER MED FORÆLDRENE

    Temaer

    Inddragelse af forældres kompetencer.

    Vidensdeling og dokumentation af hverdag og pædagogisk praksis.

    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

    Flersprogligt pædagogisk mulighedsrum.

     

    Mål

    At inddragelse  forældre som sparringspartnere i forbindelse med skolestart.

    Ar arbejde med sprog.

     

    Formål

    Have fokus på sprog og skrift, bringe ting ind fra familiernes hjemlande.

    Skabe fællesskab og sociale relationer.

    Give indblik i forløbet med dialogisk læsning.

     

    Målgruppe og antal

    Forældre og skoleparate børn.

    Det antal børn der skal starte.

    Praksis

    Målet med caféen er at styrke arbejdet med børnenes overgang fra daginstitution til skole. Idéen er at bygge det op om afholdelsen af et uformelt caféarrangement for forældre omkring temaet læring og den kommende skolestart for børnene. Dette blev afprøvet i to variationer, hvor den ene havde mest fokus på det sociale, og den anden havde mere fokus på læring:

    Første arrangement:

    • Foregik på den lokale skole.

     

    • Invitationerne, der blev sendt ud til arrangementet, var oversat til forskellige sprog.

     

    • Mødet blev bygget op som en blanding af en café og et informationsmøde.

     

    • Der var en kort introduktion til den kommende skolestart.

     

    • Forældre bidrog med underholdning i form af dans og hjemmebagt kage.

     

    • Børnene skrev deres egne navne på en blomst og forældre oversatte egne og andre børns navne på deres modersmål.

     

    • Søskende måtte komme med.

     

    Andet arrangement:

    • Blev arrangeret på den lokale skole.

     

    • Invitationerne, der blev sendt ud til arrangementet, var oversat til forskellige sprog.

     

    • Mødet blev bygget op som en blanding af en café og et informationsmøde.

     

    • Vi lavede en kort introduktion til dialogisk læsning.

     

    • Der blev arrangeret 3 korte workshops der handlede om pædagogisk arbejde med sprog og flersprogethed:
      1. Vendespil med billeder fra bogen der blev brugt til dialogisk læsning
      2. Filosofispil (udviklet af pædagogen der lavede aktiviteten)
      3. Filosofiske samtaler ud fra bogen Kan en hund grine.

     

    • Forældrene fik et eksemplar af bogen med hjem – på deres modersmål – så de kunne arbejde med den hjemme.

     

    • De fik spørgsmålene fra filosofispillet med hjem.

     

    • Børnene lavede tegninger ud fra bogen undervejs.

     

    Læreplanstemaer

    Sprog.

    Social udvikling.

     

    Materialer

    Bogen Den lille røde høne (Oversat til mange sprog), brugt til dialogisk læsning og filosofispil.

    Bogen Kan en hund grine, med filosofiske spørgsmål, også brugt til filosofispil.

    Filosofispil lavet af papir

    Computer.

    Tegninger.

     

    Teknologi

    Computer.

    Power point.

    Projektor.

     

    Forberedelse

    Aftale med skole om lån af lokale.

    Information til forældre (herunder oversættelse af invitation).

    Indkøb af materialer.

    Udvikling af spil (herunder spilleplade, spørgsmål og brikker).

    Forberede power point-præsentation.

     

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    Vær opmærksom på at bøger kan forsvinde ved udlån.

    Pasning af børn er vigtigt.

    Inddrag noget man kan være stolt af – noget der ligger dybt hos forældrene.

    Brug børn og forældres sprog som ressource.

  • FORÆLDREMØDER OMKRING INDSKOLING PÅ SKOLER

    Temaer

    Vidensdeling og dokumentation af hverdag og pædagogisk praksis.

    Forældrekommunikation og relationsskabelse.

     

    Mål

    At vi får et samarbejde med forældre med henblik på at gøre deres børn skoleparate.

     

    Formål

    Forventningsafklaring af hvad der forventes af forældre og pædagoger i forhold til overgangen fra daginstitution til skole.

    Give indblik i hvad læring er i grupper.

    Opleve noget fælles, sådan at der skabes relationer gennem disse oplevelser.

     

    Målgruppe og antal

    Forældre og førskolebørn.

     

     

    Praksis

    Målet med dette forløb er at styrke arbejdet med børnenes overgang fra daginstitution til skole. Idéen er at bygge det op om afholdelsen af et forældremøde med temaet læring for både at give introduktion til, hvordan læring foregår i en daginstitution og ikke mindst, hvad der kommer til at møde børnene, når de starter i skole. Dette kan gøres på mange måder, men i vores eksempel byggede vi det op på følgende måde:

    • Mødet foregik 16.30 – 17.30.

     

    • Vi viste en video optaget ved en samling. Dette gjorde vi for at introducerer forældrene til den læring, der ofte foregår i pædagogiske situationer

     

    • Vi demonstrerede hvordan vi arbejder med NUSSA (NUSSA står får Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Aktivitet. Det er baseret på neuroaffektiv udviklingspsykologi og handler om at opbygge og styrke børns følelses-, personlighedsmæssige og sociale ressourcer gennem leg).

     

    • Vi viste en power point-præsentation med bl.a. en introduktion til de læringstemaer vi arbejder med i daginstitutionen, de praktiske ting omkring ture m.m. og kommunernes principper for den gode overgang og det at gå i skole.

     

    • Vi introducerede og demonstrerede dialogisk læsning. I bogen var der noget om brød, så der var endvidere bagt brød for at vise, hvordan man kan gøre bogens indhold konkret for børnene.

     

    • Der var tolke med til de forskellige sprog der var repræsenteret.

     

    • Der blev passet børn, mens mødet foregik, for dem der havde behovet.

     

    Læreplanstemaer

    Læreplanstemaer bredt.

    Børnes sociale kompetencer, selvkontrol, etc.

     

    Materialer

    Video fra praksis.

    Power point.

    Bog til dialogisk læsning.

    Hjemmebagt brød.

     

     

    Teknologi

    Videooptager – mobil, iPad, kamera.

    Videoredigeringsprogram.

    Power point-program og projektor.

    DayCare (Forældreintra).

     

    Forberedelse

    Invitation til forældre – oversat til forskellige sprog (tolkeservice).

    Optage video.

    Lave power point.

    Bage brød.

    Planlægning af mødet.

     

    Hvad skal man være særlig opmærksom på

    Forældrene har brug for en mulighed for at få passet børnene.

    Det er vigtigt at tænke tolke ind, hvis forældrene ikke har et stærkt nok danskniveau til at forstå det, der bliver fortalt.

  • Idéer til at arbejde med kreativitet og entreprænørskabstænkning

  • Lav dine egne børstebotter

    Formål: 

    At arbejde med Kreativ tænkning, samarbejde, kommunikation, realtionsdannelse.

    Hvordan er børnenes samarbejde omkring at få samlet en børstobot fungere?

    Disse kompetence er gode at have dels i børnehaven, men også i skolen, hvor børnene skal hen efter sommerferien.

    Mål: 

    Målet med opgaven er, at børnene skal få bygget en børsterobot, som de så efterfølgende kan lege med og udforske.

    Målgruppe:

    4-6 år (alt efter hvor langt de er i deres udvikling)

    Aktiviteter:

    1. Hvad er en Børstebot?

    Børstebotter er små robotter bestående af en lille motor, et batteri, et viskelæder og en ledning med krokodillenæb til at forbinde batteri og motor. Alt dette sættes på eksempelvis neglebørster eller plastikkopper med ben lavet af tusser. 

    På motoren monteres viskelæderet med det formål at bringe motoren lidt ud af balance. Den manglende balance giver en ujævnhed i motorens rotation og får på den måde robotten til at bevæge sig. 

    Neglebørsten eller plastikkoppen kan pyntes med alt fra fjern, glimmer, piberensere og hvad man ellers synes der skal til for at lave sin helt egen personlige robot.

     

    2. Opstart

    Saml alle børnene på stuen og hav alle remedierne klar som skal bruges for at lave børstobotterne. Det vil sige: 

    - motorer

    - batterier

    - ledninger med krokodillenæb

    - viskelædere

    - neglebørster og/eller plastikkopper

    (Dette kan købes som samlede sæt)

    Derudover: 

    - Sakse, tape og lim

    - Pyntemateriale: papir, tyl, glimmer, piberensere, etc.

     

    Undervejs er det en god idé at finde andet og yderligere pyntemateriale til robotterne, da det kan være med til at gøre robotterne unikke på hver deres måde.

     

    3. Forløb:

    - Start med at introducerer børnene til børstebotter. Vis eksempelvis en børstebot du som pædagog selv har lavet og hvordan den er bygget op.

     

    - Leg med børstebotten og prøv om I sammen kan finde på små lege med børstebotten, etc.

     

    - Når I er færdig med den indledende introduktion skal I igang med at lave børstebotter.

    - Start med at sætte børnene sammen to og to, så de kan hjælpe hinanden

    - Vis og hjælp børnene med at samle den tekniske del af børstebotterne

    - Slut af med at pynte robotterne. Som en del af det, gå gerne ud og led efter andet pyntemateriale.

    - Slut af med at lege med børnenes børstebotter. Find gerne på nye lege, etc.

     

  • Ozobotter og Beebots møder dyr fra zoologisk have

    Formål: 

    At udfordre børnenes innovative tilgang til en kendt leg ved hjælp af ozobotter og Beebotter. I forløbet skal der arbejdes med børnenes personlige kompetence, herunder deres evner til at finde løsninger, og om de er i stand til at arbejde i gruppesammenhæng (tilsidesætte egne behov, indgå kompromis, søge fælles løsning, tage lederskab, engagement)

    Mål: 

    Målet er at udfordre børnene til at tænke abstrakt, finde løsninger og se muligheden i at alles bidrag kan højne aktiviteten

    Målgruppe:

    4-6 år (Afhængigt af hvor de er i deres udvikling)

    Materialer:

    Digitale redskaber:

    - Ozobots

    - Beebot

    - Ipad til foto og video

     

    Analogt materiale: 

    - LEGO

    - Papir (Lange baner)

    - Tuscher

     

    Aktiviteter:

    Udgangspunktet er en idé om at lade Ozobotter og Beebots møder dyr fra en zoologisk have. Dyrene er i dette tilfælde Lego Duplo dyr. 

    Aktiviteten laves i et grupperum, hvor der var rigeligt med gulvplads:

    - Børnene skal finde sammen i grupper af 2-3 børn og samarbejde om at bygge deres bidrag

    - Børnene får udleveret LEGO Duplo klodser og dyr

    - De instrueres i at bygge en Zoo, hvor de selv må bestemme, hvilke dyr, indhegninger, bure mm der skal være med.

    - Når alle er færdige med at bygge, får hver gruppe et stykke papir i lange baner (eksempelvis 3 m x 80 cm)

    - På papiret skal børnene opstille deres zoologisk have, sådan at der er plads til at robot kan køre fra dyr til dyr eller hus til hus.

    - Med tuscher skal børnene nu tegne streger mellem dyr og bygninger, sådan at det danner en rute for ozobotterne og Beebotterne.

    - Når det er gjort udleveres ozobotter og/eller Beebots, så børnene kan prøve om de kan køre rundt mellem dyrene. Hvis ikke børnene kender robotterne i forvejen, gives her en instruktion og så prøver de derefter robotterne. 

    - Ruterne tilpasses og justeres herefter. Bl.a. ved at prøve at inddrage farvekoder, der kan få ozobotterne til at køre andre ruter, etc.

  • Det gode børneliv

    Formål: 

    Målet er at styrke det pædagogiske arbejde med dannelse i det 21. århundrede

    Her er der særligt fokus på børnenes evner til at reflektere, tænke kritisk og være kreative og samarbejdende på en inkluderende måde.

    Mål: 

    At børnene tænker selvstændigt over hvad de synes er det gode børneliv, på en måde hvor de opsøger og lytter til hvad andre synes er det gode børneliv.

    Målgruppe: 

    De ældste børn

    Aktiviteter:

    # Udgangspunkt:

    Børns dannelse og læring er en kompleks proces, der foregår i et aktivt samspil mellem barnet og dets omgivelser. Barnet skal danne sit selv og sin identitet og tillære sig mange kompetencer, viden og værdier for at blive et helt menneske, der mestrer livet. Det kan være evnen til at indgå i sociale kontekster, blande sig i samfundets udvikling og være kritisk tænkende, tage hensyn til andre, være skabende både med udgangspunkt i sig selv, men også samfundet.

    Med baggrund i ovenstående er det vigtigt for os, at vi holder det op imod en verden, hvor det digitale fylder mere og mere. Der stilles også stigende forventninger til de kompetencer børn skal have, og hvad vi som pædagoger sætter af rammer og struktur for de digitale medier. Derfor eksperimenterer vi også med, hvordan de digitale medier kan understøtte børnenes dannelse og læring. Stadig med udgangspunkt i at børnene er kreative og eksperimenterende, og at det digitale er et pædagogisk redskab i hverdagen og ikke er et emne i sig selv.

     

    # Brug af filosofiske samtaler:

    Brug filosofiske samtaler med børn som reflektionsredskab. Dette er udviklet til bedre at kunne arbejde med børns tænkning og refleksion, og det kan give en dybere forståelse for, hvordan det enkelte barn tænker, og igennem samtale give børnene en større forståelse og et sprog for den verden vi er omgivet af. 

     

    # Dekoration af en væg:

    Udgangspunktet for arbejdet med Det gode børneliv, bliver opbygningen af vægdekoration bestående af billeder. Billederne skal illustrerer forskellige elementer i forhold til hvad børnene synes er det gode liv. 

    Udvælgelsen sker over 3 runder.

     

    # Runde 1: Det enkelte barns egen opfattelse af det gode børneliv:

    Med udgangspunkt i metoden Filosofiske samtaler, start med at snakke med børnene om hvad de synes er det gode børneliv, set fra deres eget ståsted, altså hvad synes de selv. Det er vigtigt at de allerede her danner sig deres egen mening.

    Spørgsmålene kan tage udgangspunkt i følgende overvejelser:

    - Hvem er jeg?

    - Hvad er jeg interesseret i?

    - Hvad ved jeg?

    - Hvad kan jeg?

     

    Inddragelse af forældrene:

    - Skriv til forældrene og introducer temaet for dem.

    - Bed forældrene om at snakke med børnene og hvad det gode børneliv er der hjemme.

    - Bed børn og forældre udvælge 3 gode billeder af Det gode børneliv.

    - Billederne skal hænges op på væggen på børnenes stue.

     

    I daginstitutionen bruges billederne til en fælles snak med børnene om hvad de synes om billederne, om der er ting børnene er enige om eller for den sags skyld uenige, etc.



    # Runde 2: Den nærmeste verden omkring os: 

     

    I anden fase udforskes den nærmeste verden omkring jer. Tag først udgangspunkt i stuen og jereshverdag, derefter kan I spørge de andre stuer om det gode børneliv:

    - Hvad synes børnene er det gode liv her?

    - Børnene tager billeder af de ting de synes er det gode liv og billederne hænges også op på væggen.

    - Lige som i runde 1 bruges billederne til en fælles snak med børnene om hvad de synes om billederne, om der er ting børnene er enige om eller for den sags skyld uenige, etc.



    # Runde 3: Verden udenfor

     

    I tredje fase udforskes verden udenfor:

    - Det kan være at spørge voksne i børnehaven eller udenfor.

    - Det kan være at spørge bedsteforældre om, hvordan det gode børneliv var engang.

    - Det kan også være at spørge børn i andre lande. Har I ikke kontakt til en daginstitution i udlandet, kan platformen Etwinning være et sted at starter. Her samarbejder daginstitutioner på tværs af landegrænser.

    - Det kan være at undersøge hvilke rettigheder børn har. Spørg eksempelvis en politiker, børns vilkår eller lignende.

    - Det kan være at undersøge hvad FNs 17 udviklingsmål betyder for børn

     

    # 4 runde: Find på nye idéer på baggrund af det indsamlede materiale

     

    Når I er færdige med jeres væg, er det tid til at lege med de tanker og meninger I har fået undervejs:

    - Hvilke kan I godt li’?

    - Er der noget deres skal findes en løsning på?

    - Hvis stuen skulle have en fælles liste over hvad et godt børneliv er, hvad skal den så bestå af.

     

    # Runde 5: Præsenter jeres viden for andre:

    Til sidst kan det være en god idé at præsenterer jeres arbejde for andre:

     

    - For andre børn i daginstitutionen.

    - For forældrene

    - Et offentligt sted, som et bibliotek eller lignende

    - Man kan inviterer gæster.

  • Børn undersøger robotter ved at bygge dem i forskellige materialer

    Formål:

    At give børn kendskab til og forståelse af robotter, gennem undersøgelser af robotters funktionalitet og bygning af egne robotter i forskellige materialetyper.

     

    Mål:

    Styrke deres kreative kompetencer, forståelse af materialer og evne til at samarbejde.

     

    Aldersgruppe:

    Ældstegruppen

     

    Aktiviteter:

    Udgangspunktet for forløbet er at forskellige typer materiale kan ændre børnenes forståelse af hvad robotter er.

    Forløbet kan bygges op følgende typer aktiviteter:

    1. Kort indledende snak om robotter med børnene. Her er det vigtigt ikke at låse sig fast på hvad robotter er, men mere snakke om hvad børnene ved.

    2. Bygge robotter i lego:

    - Børnene bygger deres egne robotter i lego.

    - De bestemmer selv hvordan de skal se ud og hvad det eventuelt kan.

    - Robotterne behøver ikke at have funktioner, men erfaringen fra Mælkebøttens projekt var at med lego, gav børnene dem ofte funktioner. Et eksempelvis var en robot der kan gribe de mennesker der falder ud af flyvemaskiner.

    3. Lave robotter i ler, samt andet materiale:

    Samme udgangspunkt som med lego. Børnene bestemmer selv hvordan robotterne skal se ud og hvad de eventuelt kan. I dette tilfælde betød valget af ler som materiale at børnene på Mælkebøtten endte med at have mere fokus på udseende og robottens krop, arme, ben, ansig, etc, end den egentlige funktion.

    4. Introduktion til digitale robotter

    Ved at arbejde med BeeBots og BlueBots, kan man give børnene den første forståelse af at kunne programmere robotter og sætte dem til at gøre noget for en. 

    Vinklerne i arbejdet kan være mange:

    - Lære at styre dem, eksempelvis gennem labyrinter

    - Bruge dem til at tegne med ved at sætte en tus på robotten og lade den køre på et stykke papir.

    - Bygge en by til Beebotterne, snakke om hvordan de bor og lade dem “bo” på stuen

    - Finde på nye lege robotterne kan indgå i eller inddrage dem i eksisterende lege (Bukkebruse, den som flaskehalsen peger på eller andre lege)

    - Lave film med robotterne

    5. Robotdag

    Arranger en særlig robotdag hvor børnene skal have en robot med hjemmefra. Det kan være legetøj de har, men også robotstøvsugere og lignende fra husholdningen.

    Børnene viser hinanden deres robotter og dette bruges til at snakke om hvad børnene og deres familie bruger robotter til derhjemme.

    6. Udflugter og besøg:

    Undervejs kan indlægges besøg på steder hvor der bruges robotter. Eksempler kan være bogafleveringsrobotter på det lokale bibliotek, produktionsrobot på en lokal virksomhed, etc

    7. Inddragelse af forældre:

    Hvis man i forældregruppen har forældre der arbejder med robotter kan man inviterer dem til at komme og fortælle om det.

     

    Opsamling:

    Et par af erfaringerne fra Mælkebøtten er at aktiviteterne kan være med til at ændre børnenes forestilling om hvordan robotter ser ud, samt styrke samtalen om hvad robotter er. Kan de tale, har de arme, etc

  • Børn samarbejder om at lave udsmykning til en Discofest

    Formål:

    At udvikle et format for hvordan børn kan samarbejde og være kreative sammen.

     

    Mål:

    At styrke børnenes evne til at samarbejde om kreative processer og indgå i fællesskaber.

     

    Aldersgruppe:

    Ældstegruppen.

     

    Aktiviteter:

    Aktiviteterne er delt op i 3 dele:

    1. Hvad skal vi lave til discofesten. Planlægning foregår sammen med børnene, der byder ind med deres idéer. Man kan snakke om:

    - Hvad skal vi have at spise og drikke?

    - Kan vi selv lave noget af det?

    - Hvordan skal der pyntes op?

    - Hvad for noget musik skal vi danse til?

    - Er der nogen der kan en dans?

    - Hvordan plejer en discofest at være?

    - Skal vi inviterer andre med?

    - Osv


    2. Design af udsmykning på tablets, med særlig fokus på samarbejde.

    Eksempel: Design af dækkeservietter til borddækningen

    Organisering:

    - Børnene deles ind i grupper af 3 til 6 børn, der samarbejder om at tegne deres egne dækkeservietter.

    - I grupperne er der én der designer dækkeservietten og bruger tabletten, én der er  “ekspert” i app’en der bruges og hjælper designeren, én der kigger med for at lære og eventuelt 1-3, der er med for at give gode idéer.

    På den måde er der mindst én man kan spørge til råds og én der kan lære af bare at kigge med.

    Praksis:

    - Når man sidder omkring tabletten, kan gruppen enten sidde ved et bord eller på gulvet. Det sidste kan give en mere rolig proces, da alle nemmere kan se med.

    - Man kan bruge mange forskellige apps, men forslag kan bl.a. være: Drawing Pad, Painting og Pic collage.

    - Efter design runden, printes tegningen ud og børnene kan tilføje yderligere elementer ved at tegne og klistre oven tegningen.

    - Når designet er helt færdigt, lamineres den og er klar til brug.

    Opsamling:

    Efter designarbejdet, tages en fælles snak hvor man ser hinandens design og snakker om hvordan det gik, om der er andre måder man kan gøre det på, etc. 

     

    3. Afholdelse af Diskofest:

    Kan laves som aktivitet i dagtimerne på et passende tidspunkt. I den avancerede udgave, kan lave det i forbindelse med et forældrearrangement.

    - Efter discofesten, kan børnene tage dækkeservietten med hjem.

  • Luciaoptog

    Mål: 

    At bruge det årlige Luciaoptog til at introducerer børnene til at samarbejde, reseache og planlægge.

     

    Formål:

    Bl.a. at styrke  børnenes kompetencer i forhold til at være samarbejdende og kritisk.

     

    Aktivitet:

    Aktiviteterne er delt op i forberedelse, udvælgelse af roller, øvning og afvikling.

    1. Forberedelse:

    Børnene er med til at planlægge gennem undersøgelser af hvordan det plejer at være og hvordan de forskellige elementer i forbindelse med et Luciaoptog foregår, samt om der er noget børnene godt kunne tænke sig var med.

    Eksempler på aktiviteter kan være:

    - Børneinterviews: Børn interviewer andre om hvordan er det at være med – før under og efter. Det kan være andre børn der har prøvet det før eller voksne.

    Informationerne samles i en bog, der kan bruges til at fortælle andre om det efterfølgende.

    - Undersøgelse af hvad vi skal have på og hvis der er flere forslag end vi kan bruge, afstemning (og introduktion til demokrati)

    - Introduktion til det at der er traditioner man skal overholde

     

    1. Introduktion til roller og udvælgelse af hvem der skal spille hvad:

    Det kan være svært at udvælge en luciabrud uden at gøre andre ked af det. Men en af måderne kan være at arbejde sammen med børnene om udvælgelsen. Det vil sige:

    - Snakke om hvad det kræver at være Luciabrud

    - Opsætte nogle kriterier sammen med børnene

    - Få børnene til at fortælle hvorfor de gerne vil være Luciabrud.

    .

    - Inddrag børnene i valget af Luciabruden og andre roller, herunder opstille nogle kriterier, Snakke med børnene om at det er ok at være skuffet og at man godt må være glad på andres vegne. Den der vinder skal også håndtere det på en god måde.

    1. Øver rollerne og optoget
    2. Gennemførelse af selve optoget
  • En verden ifølge Bille

    Mål:

    Styrker deres kreative og kritiske kompetencer.

     

    Aldersgruppe:

    De ældste børn i børnehaven

     

    Aktiviteter:

    Udgangspunktet for projektet er at undersøge hvordan det er at være bille. Deraf navnet ”Verden ifølge Bille”. Som en del af det skal børnene både opleve biller i den virkelige verden, samarbejde om at lave en bille verden og fortælle om det til andre.

    Det hele bygges op en række forskellige aktiviteter der undersøger livet som Bille, bl.a.:

    1. Læs en børnebog om biller

     

    2. Gå ud i naturen sammen med en naturvejleder

    Bliv introduceret til biller, hvor og hvordan de lever, etc

     

    3. Lave egne film ude i skoven

    Af biller og andet relevant.

     

    4. Tage fotos af billeder og få billerne til at fortælle og billernes liv

     

    - Eksempelvis kan My Talking Pet hvor de fik billerne til at fortælle noget, og om de havde særlige evner og hvem de godt kunne lide at lege med (de bestemte selv)

     

    5. Opfinde en billeverden sammen:

    - Børnene deles op i grupper ogvarbejd med følgende: 

    - Børnene opfinder og tegner en billeverden, herunder tegner deres egen bille: Først naturalistisk og derefter som fri fantasi (dog med 6 ben og hårde vinger)

    - Til sidst skulle de bygge en billeverden i Lego, som de så skulle være fælles om. Her med særlig fokus på samarbejde: De skulle forhandle – hvem skulle gøre hvad, hvad skulle deres bygges og hvad skulle med?

     

    6. Afprøve et 360 graders kamera:

    Eksempelvis:

    - Film i skoven, så man kan opleve naturmiljøet, hvor billen bor

    - Film biller i en kasse, for at opleve billerne tæt på.

     

    7. Fortælle andre om deres bille verden

    - Fortæl til hinanden

    - Hiv eksterne ind som dommere: Naturvejledere, andre børn, forældre,etc.